Valuta: Pund står til øretæver i tilfælde af "no-deal"
Foto: Scanpix
Markeder Af
Britiske pund kan komme til at svinge voldsomt i løbet af de næste måneder, og retningen vil være afhængig af, hvordan den britiske skilsmisse med EU vil forløbe.

Det viser en frisk undersøgelse foretaget af Reuters.

Her fremgår det, at sterling vurderes at styrkes mellem 2 pct. og 5 pct., hvis Storbritannien opnår en aftale med EU om skilsmissen, mens der er lagt op til en svækkelse på mellem 5 pct. og 10 pct. i tilfælde af et farvel uden en fast aftale.

Med mindre end otte uger til at Storbritannien forlader EU den 29. marts, er der stadig stor usikkerhed om betingelserne, og frygten for at et farvel uden en overgangsperiode, der skal minimere de økonomiske forstyrrelser, er stigende.

Og enigheden blandt analytikerne var stor omkring forventningen om styrkelse ved en aftale, mens der var 100 pct. enighed om, at pund vil falde, hvis Storbritannien styrter ud af EU uden en aftale.

"Rationalet vil være, at markederne vil vente lige indtil sidste øjeblik med at sælge, hvis en no-deal bliver til virkelighed. Markederne vil holde fast i håbet om et sidste sekunds gennembrud. Hvis det ikke sker, vil vi se et styrtdyk," siger George Brown fra Investec, der har deltaget i undersøgelsen.

Politisk er uenigheden i London stadig massiv. Så sent som tirsdag fastholdt premierminister Therasa May, at der ikke er nogen planer om at afskaffe det omstridte irske bagstop, der skal undgå en hård grænse i Irland. Det skete under et symbolsk besøg i Belfast, hvor hun gentog sin "klippefaste" forpligtelse til at undgå en hård grænse.

Det udløste straks vrede hos Therasa Mays egne anti-EU-parlamentsmedlemmer og rystede den i forvejen yderst skrøbelige konservative våbenhvile om brexit.

Samtidig svækkedes pund næsten 1 pct., og svækkelsen fastholdes onsdag morgen, hvor pund koster 1,2950 dollar mod 1,2930 dollar tirsdag eftermiddag og 1,3060 dollar inden bagstops-fastholdelsen.

Euro koster onsdag morgen 1,1400 dollar mod 1,1410 dollar tirsdag eftermiddag, og dollar koster 109,80 yen mod 109,85 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bestyrelsesforkvinde: "Kom så Danmark. Kvinder kan godt lede en bank"

Lars Tvede: Iværksættermantraet "move fast and break things" duer vist ikke for biler. Men alligevel vil bilmarkedet snart udvikle sig vildt

Ugen der kommer: Skæbneuge for advokat sigtet for skattefusk for trecifret millionbeløb

Hvert kvartal kører Jakob Riis 12 timer med ambulancefolkene for at sikre, at topledelsens beslutninger matcher Falck-medarbejderne i frontlinjen

Peugeot 504 Coupé V6: "Man føler næsten, man er med i en gammel fransk film"

Liv, håb og krydderier

Nu er moden blevet flink og rar

Elise Brøchner trak stikket efter salget af Berlingske: "Da vi i koncernledelsen kørte hjem efter mødet, sagde jeg: "Bjørn, jeg skal ud"

Nethandelen går endnu et gear op: 64 pct. af os køber julegaver online i år