Aktier: Amazon trækker Nasdaq ned i blandet åbning
Den amerikanske internethandelsgigant Amazon slog i sit fjerde kvartal forventningerne, men guidance for første kvartal er til den svage side
Foto: Ritzau/Scanpix
Markeder Af
De amerikanske aktier ligger blandet fredag på ugens sidste handelsdag. Nasdaq-indekset trækkes lidt i rødt, men både Dow Jones og S&P 500 stiger en smule.

Den amerikanske jobrapport overraskede markant positivt og vendte en svag negativ stemning til beskedne plusser.

Efter knap ti minutter handel stiger det brede S&P 500-indeks 0,2 pct., mens Dow Jones-indekset stiger knap 0,3 pct. trukket op af olieselskaberne. Det teknologitunge Nasdaq falder marginalt tynget af kursfald i Amazon.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 304.000 personer i januar. Det var markant mere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 165.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Tallet for december blev imidlertid revideret noget ned til 222.000 fra tidligere rapporteret 312.000.

På selskabsfronten får Amazon bedømt torsdagens regnskab, der landede efter børstid. Blandt fredagens regnskaber bliver olieselskaberne Exxon og Chevron bedømt.

AMAZON FALDER PÅ SKUFFENDE PROGNOSE

Den amerikanske internethandelsgigant Amazon slog i sit fjerde kvartal forventningerne, men guidance for første kvartal er til den svage side. Aktien falder 3,5 pct. til 1659,75 dollar.

Amazon regner med en nettoomsætning i sit første kvartal i intervallet 56 til 60 mia. dollar. Analytikerne havde dog på forkant, ifølge Bloomberg News, regnet med 60,99 mia. dollar. Faktisk er det kun i toppen af Amazons egen prognose, at selskabet er bedre end den mest pessimistiske analytiker, som regner med 59,87 mia. dollar.

Hvis Amazon lander en omsætning i midten af sit lovede interval, vil det ifølge Bloomberg News svare til en vækst på årsbasis på 13,6 pct. Umiddelbart ikke så ringe, men det vil være den langsomste vækst for koncernen siden recessionen i 2001. Den udvikling kan sætte spørgsmålstegn ved prissætningen af aktien, da investorerne har været vant til vækstrater nord for 25 pct.

På bundlinjen ser Amazon en driftsindtjening i den igangværende tremåneders periode på 2,3 til 3,3 mia. dollar, og midtpunktet af det interval på 2,8 mia. dollar ligger noget under konsensus på 2,99 mia. dollar.

OLIESELSKABER HØJERE EFTER REGNSKABER

Exxon stiger 2 pct. til 74,68 dollar, mens Chevron stiger 2,6 pct.

Exxon leverede klart bedre end ventet, da overskuddet per aktie blev 1,41 dollar mod ventet 1,08 dollar. Analytikernes estimater lå ifølge Bloomberg mellem 89 cent og 1,026 dollar.

Også Chevron leverede bedre end ventet med et overskud per aktie på 1,95 dollar mod ventet 1,85 dollar.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret