Penge Af
De danske aktier går en positiv start i møde fredag efter tre dage på stribe med fald til C25-indekset, som torsdag bakkede 0,2 pct. til 1040,48.

I fokus er DSV fortsat på grund af det købstilbud på schweiziske Panalpina, der blev offentliggjort i sidste uge, mens torsdagens regnskabsaktuelle selskaber herhjemme, Novozymes og Topdanmark, har været en tur gennem regnearkene hos flere finanshuse.

  Derudover er der mere ro på markedet fredag, hvor der ikke er nogen regnskaber i kalenderen, ligesom der heller ikke er større makrobegivenheder, som umiddelbart kan få effekt på markedet.

I USA var stemningen omkring aktierne tiltagende positiv torsdag, og det smitter også af på handlen i Asien fredag, hvor der er pæne stigninger at spore.

Optimismen har også sat sig i handlen med futures på det europæiske marked fredag morgen, der indikerer moderate stigninger for de større ledende indeks på kontinentet.

NOVOZYMES SKÆRES TIL EFTER REGNSKAB

Torsdagens store bundskraber i C25-indekset, Novozymes, er fortsat i fokus fredag, hvor en stribe børshuse har kigget regnskabet fra torsdag morgen grundigt igennem, hvilket har resulteret i en stribe sænkede kursmål.

ABG Sundal Collier, Berenberg, Credit Suisse og Nordea har alle sænket kursmålet for aktien, der torsdag faldt med 5,7 pct. til 274,10 kr.

Det skete, efter et regnskab der på langt de fleste hovedtal skuffede, mens Novozymes også lagde en meget bred prognose for væksten i år frem, hvilket indikerer fortsat usikkerhed.

Også forsikringsselskabet Topdanmark afleverede regnskab for fjerde kvartal torsdag, og også her var afregningen fra investorerne negativ.

Aktien faldt med 3 pct. til 313,80 kr.

Selskabet havde lavere end ventede præmieindtægter i oktober, november og december, hvor også investeringsresultatet overraskede negativt, ligesom det i øvrigt også var tilfældet hos branchekollegaen Tryg.

Efter regnskabet har ABG Sundal Collier sænket sit kursmål for aktien til 255 kr. fra 260 kr. og gentaget den negative anbefaling "sælg".

DSV STADIG I KØBEKLÆDER

Opmærksomhed vil der givetvis også være til DSV, som fortsat sættes i forbindelse med schweiziske Panalpina, efter at det danske selskab i sidste uge offentliggjorde et bud på selskabet.

Ifølge flere medier ventes Panalpina at komme med en konkret udmelding omkring købstilbuddet fredag, efter at flere af DSV's rivaler synes at have trukket følehornene lidt til sig i ugens løb, hvilket efterlader den danske transport- og logistikkoncern som favorit til at overtage Panalpina.

DSV-aktien er siden det offentliggjorte tilbud steget med 11,9 pct. Torsdag steg aktien 0,7 pct. til 529 kr.

Mærsk kan også få lidt del i rampelyset fredag, når der offentliggøres ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange, som opgør rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

B-aktien faldt torsdag med 0,5 pct. til 8652 kr.

UDBYTTER I MINDRE SELSKABER

Blandt sidepapirerne kan der fredag komme teknisk pres på RTX og Roblon, hvor retten til udbytter på henholdsvis 2 kr. og 10 kr. fragår.

RTX faldt torsdag 1,5 pct. til 172,60 kr., mens Roblon bakkede 1,5 pct. til 255 kr.

/ritzau/FINANS

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Krogsgaard spår 10 gode år for Novos supermolekyle: Arven er sikret til efter Fruergaard

Dansk ingeniørvirksomhed bliver en del af stor international koncern: Et strategisk vigtigt skridt

Aktieluk i USA: Små plusser til slut - Nike og Apple øverst i Dow Jones

MP Pension til Coloplast: I år har vi fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand

CIP sejrer i USA med havmøllepark - Shell og Ørsted forbigået

Coloplast-formand om aflysning af frasalg af urologi-division: Det kan kun gå en vej og det er fremad

Rambøll vil sætte strøm på alle firmabiler: "Vores ambition er, at de eneste biler, vi har, er elbiler eller plugin-hybridbiler"

Sydbank om Danske Bank-opjustering: Det ligner en camoufleret nedjustering

Danske Bank opjusterer forventningerne for anden gang på under en uge