Penge Af
De europæiske aktier er malet i rødt over middag tirsdag, hvor der er tilbagegang i samtlige af de største ledende indeks på kontinentet.

Investorerne synes fortsat lettere bekymrede over de globale vækstudsigter, og tirsdagens største regnskabshøjdepunkter har ikke formået at ændre på det lidt nervøse billede.

En undtagelse er dog tyske Hugo Boss, der bliver belønnet for sine regnskabstal, der viste gode salgstakter.

Det ændrer dog ikke på, at det tyske DAX-indeks samlet bakker med 0,6 pct., mens FTSE 100 i London falder 0,7 pct., hvilket også gør sig gældende for det franske CAC 40-indeks. Samtidig dykker det paneuropæiske Stoxx 600-indeks 0,4 pct.

Blandt regnskabsskuffelserne tirsdag er den schweiziske storbank UBS, der ligesom flere andre finansielle selskaber var hårdt ramt af uroen på aktiemarkederne i slutningen af sidste år.

Knap 13 mia. dollar er forsvundet ud af investeringspuljen hos UBS i fjerde kvartal, hvilket er et klart udtryk for nervøse investorer, og investeringsafdelingens resultat, der i kvartalet blev 30 mio. dollar før skat, var langt under analytikernes forventninger på 229 mio. dollar ifølge UBS' egne estimater.

- Det her er meget svage resultater, og det kommer som lidt af en negativ overraskelse så kort tid efter en positiv investordag, skriver Citigroups analytikere i en kommentar til regnskabet.

Aktien falder med 4 pct. til 12,89 schweizerfranc på børsen i Zürich.

Hos Hugo Boss, der tjener sine penge på blandt andet tøj og parfumer, voksede salget med den største hast i de seneste fire år i fjerde kvartal.

Her kunne selskabet melde om fremgang på 6 pct. i faste valutakurser, og det samlede salg på 783 mio. euro i kvartalet slog selv den mest optimistiske analytikers estimat.

Aktien stiger med 6,2 pct. til 62,48 euro.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Theresa May søger om udskydelse af brexit indtil 30. juni

Ekspert om hvidvasksag i andelskasse: "Nordea-sagen var det største beløb, vi har set indtil videre, og nu er der dobbelt op her"

Vestager med ny kæmpebøde til Google: Skal betale 11 mia kr

Husejere står til at blive 6300 kr rigere hver måned de næste tre år

Tidligere Danske Bank-kronprins bliver koncerndirektør i Nykredit

Lars Rohde: Mistilliden til finanssektoren kan få alvorlige konsekvenser

Rigmands politivenner får skærpet straf i Højesteret

Tysk bilaktie falder efter advarsler om markant tilbagegang i indtjeningen

Mistænkelige kunder sendte op mod 4 mia gennem hvidvaskanmeldt andelskasse - på kun 12 måneder