Aktier: Ambu tog toppen i marked domineret af analysenyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Penge Af
Analyser omkring blandt andet Ambu og Pandora var mandag med til at skabe lidt liv på det danske aktiemarked, som ellers ikke havde de store nyheder at bevæge sig på.

For det danske eliteindeks, C25, var status ved dagens afslutning en stigning på 0,4 pct. til indeks 1048,5. Derved er indekset siden årsskiftet gået op med samlet 5,4 pct.

I det resterende Europa var indeksbevægelserne ligeledes i småtingsafdelingen mandag, og det hang især sammen med, at der var lukket for den ordinære amerikanske handel på grund af helligdagen "Martin Luther King, Jr. Day".

"Jeg tror også, at man lige puster lidt ud, efter de stigninger der har været i starten af året," bemærker Ole Kjær Jensen, som er afdelingsdirektør i Sydbank.

JPMorgan-analyse sendte Ambu op

I toppen af C25-indekset sluttede medicoselskabet Ambu med en stigning på 4,2 pct. til 148 kr. Det fulgte, efter at JPMorgan i en analyse skrev, at analytikernes prognoser for Ambus regnskabsår 2018/19 indikerer forventninger om opjusteringer i løbet af året.

Sammen med analysen gentog JPMorgan ifølge Bloomberg News den positive "overvægt"-anbefaling og kursmålet på 252 kr.

Med i toppen af det danske eliteindeks fulgte FLSmidth, som fik positive nyheder fra det svenske industriselskab Sandvik, der med regnskabet for fjerde kvartal kunne berette om god aktivitet i sektoren.

"Det kommer som en lettelse, at aktiviteten stadig er stærk, og at Sandvik præsenterer et rekordregnskab. Det er ikke noget, FLSmidth oplever lige nu, men det er aktivitet, som forhåbentlig gør sit indpas hos FLS i fremtiden," siger Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank.

FLSmidth-aktien endte 2,2 pct. højere i 332,90 kr.

DSV blandede sig ligeledes i det positive felt af eliteaktier med en stigning på 1,4 pct. til 517,60 kr. Det skete som reaktion på, at HSBC havde løftet anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold".

ABG udskiftede Jyske med Sydbank 

Også Jyske Bank steg - her med 2,4 pct. til 249,70 kr. Det skete, efter at ABG Sundal Collier havde løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold". Omvendt sænkede ABG Sundal Collier sin anbefaling af Sydbank til "sælg" fra "køb", og det sendte aktien i Sydbank ned med 1,1 pct. til 155,30 kr.

I den negative ende af C25-indekset endte også Pandora, som blev fjernet fra Citigroups indkøbsliste, da finanskoncernen nu anbefaler "neutral" mod før "køb". Pandora-aktien faldt 1,5 pct. til 271,10 kr.

Endelig var ISS-aktien også under pres på grund af analysenyt, i og med at Goldman Sachs sænkede kursmålet til 200 kr. fra 210 kr. og gentog anbefalingen "sælg". Aktien i ISS faldt 1,9 pct. til 191 kr.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestager giver Google ny kæmpebøde: Skal betale 11 mia kr

Tidligere Danske Bank-kronprins bliver koncerndirektør i Nykredit

Lars Rohde: Mistilliden til finanssektoren kan få alvorlige konsekvenser

Nationalbanken: Nye boligskatter presser priser nedad i København, måske op mod 10 pct.

Mistænkelige kunder sendte op mod 4 mia gennem hvidvaskanmeldt andelskasse - på kun 12 måneder

Tysk bilaktie falder efter advarsler om markant tilbagegang i indtjeningen

Nationalbanken spår flyvende vækst og blød landing

Norsk verdensmester i skak vil spille mod danskerne

Her er storinvestorernes ni defensive aktiefavoritter