Markeder Af
Der blev smidt kul på kedlerne på Europas aktiemarkeder fredag, hvor investorerne lod sig inspirere af lovende meldinger fra USA.

Her forlød det torsdag aften, at der kan være fremgang i handelskrigen mellem USA og Kina - vel at mærke den slags fremgang, der kan betyde en opblødning mellem de to stridende parter. Angiveligt overvejer USA at skrue ned for toldsatserne på kinesiske varer, rapporterer Wall Street Journal.

"De globale markeder nyder en overvældende optimistisk slutning på ugen," siger markedsanalytiker Joshua Mahony fra IG til AFP med henvisning til håbet om et potentielt gennembrud i handelsforhandlingerne.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte 1,9 pct. højere, årets næstbedste dag, og der var også positivt fortegn foran udviklingen i alle de støre nationale indeks, fra Athen til Stockholm over Madrid og Frankfurt.

Laboratorieselskabet Eurofins Scientific var den mest stigende aktie i det brede indeks, efter at analytikere fra finanshuset Berenberg roste selskabet. Eurofins-aktien steg 8,4 pct. til 358,80 euro, den højeste kurs i halvanden måned.

Bundplaceringen i Stoxx 600 gik til Telecom Italia, der havde sin værste dag på børsen i mere end to år. Selskabet har nedjusteret sin 2018-prognose og regner nu med et fald i driftsoverskuddet (EBITDA) snarere end den lovede fremgang. 2019 ser heller ikke alt for godt ud, advarer selskabet, som faldt 7,2 pct. på Milano-børsen.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Mette F. varsler "målrettede skattestigninger"

Forbud mod topskattelettelser og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste punkter i ny regeringsaftale

Regeringsaftale åbner lille dør for udenlandsk arbejdskraft

Røde partier enige om ny S-regering

Tiger-ejer sigter mod gigantnotering i september: Danskere står til at blive mangemillionærer

Banker genkender ikke Nets' massive sats på innovation

Medierne på grillen: Kollektiv nedsmeltning over isfoto

Tysk industrimotor hoster og harker - kan koste 3500 danske arbejdspladser

Rambøll ser frem til hårde klimakrav: "Man kan godt sige, at initiativet rent markedsmæssigt er en gave"