Penge Af
Håbet om løsninger på handelskonflikten mellem Kina og USA samt Storbritanniens brexit-kvaler øgede fredag investorernes appetit på risiko og sendt aktier i vejret og renterne en smule op.

For det meste var bevægelserne på obligationsmarkedet dog lidt mere beherskede end de pæne aktiestigninger.

Herhjemme sluttede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,18 pct., svarende til 2 basispoint højere end torsdagens lukkeniveau.

I resten af Europa var der også stigninger på 1-2 basispoint til de fleste tiårige papirer.

Risikoappetitten blev vækket torsdag aften, da avisen Wall Street Journal skrev, at USA's finansminister, Steven Mnuchin, på interne strategimøder har foreslået, at USA skal rulle den nyindførte straftold mod Kina helt eller delvis tilbage.

Finansministeriet afviste efterfølgende artiklen over for Bloomberg News, men optimismen i forhold til, at Trump-administrationen er villig til at indgå et kompromis, har ikke lagt sig.

Samtidig er der gryende optimisme omkring brexit-processen, som måske ender med, at Storbritannien slet ikke forlader den europæiske union, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Der er flere stemmer, der siger, at en ny folkeafstemning (om brexit, red.) kan være en mulighed, og selv om jeg tror, at det er mere håb end virkelighed, så er det en faktor, der flytter renterne opad," siger analytiker Pascla Segesser fra DZ Bank til Reuters.

Eftermiddagens amerikanske nøgletal var en blandet omgang, hvor industrien viste gode takter, men forbrugertilliden overraskede til den negative side. Ingen af de to opgørelser fik dog synlig effekt på udviklingen på rentemarkedet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?

John Bercow overvejer at blokere ny afstemning om Mays brexit-aftale

Aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Danske Bank tavs om ny direktør

Aktier: Jyske og Sydbank steg på klangen af bryllupsklokker