Medie: USA overvejer at rulle Kina-told tilbage - Finansministerium afviser det
Den amerikanske finansminister Steven Mnuchin.
Foto: Ronen Zvulun / Ritzau Scanpix
Penge Af
Opdateret klokken 21.22

Ifølge Bloomberg afviser det amerikanske Finansministerium og Steven Mnuchin informationen i artiklen i Wall Street Journal.

"Hverken finansminister Steven Mnuchin eller ambassadør Lighthizer har lavet  nogen anbefalinger til nogen i relation til told eller andre dele af forhandlingerne med Kina," lyder det fra Finansministeriet i en udtalelse.

"Det er en on going proces med kineserne, der er langt fra afsluttet," citerer Bloomberg det amerikanske Finansministerium for at sige. 


Medlemmer af den amerikanske administration under præsident Donald Trump diskuterer, om USA skal rulle de nye toldsatser på import fra Kina tilbage. Tiltaget skal berolige de volatile finansielle markeder, ligesom det skal motivere Kina til at give større indrømmelser i forhandlingerne i handelskrigen mellem de to lande.

Det skriver The Wall Street Journal torsdag med henvisning til anonyme kilder med kendskab til diskussionerne.

Ifølge oplysningerne er det finansminister Steven Mnuchin, som i en række strategimøder har foreslået at sløjfe nogle eller alle de nyindførte tariffer på kinesisk import.

Mnuchin er ofte blevet karakteriseret som den bløde due iblandt præsident Trumps rådgivere i spørgsmålet vedrørende handelskrigen med Kina, mens Robert Lighthizer, USA's handelsrepræsentant i WTO, anses for at være en af høgene i administrationen. Ifølge avisens kilder er Lighthizer da også imod tiltaget, da han frygter, at det vil få USA til at fremstå svag.

Ideen er dog bragt internt til torvs, da USA's regering debatterer, hvordan man kan få flest mulige indrømmelser ud af Kina i de igangværende handelsforhandlinger. Hidtil har Donald Trump lyttet mest til Lighthizer, men The Wall Street Journal skriver, at præsidenten nu presser på, for at handelsrepræsentanten, der står i spidsen for USA's forhandlinger, leverer en aftale med Kina.

Donald Trump indgik i slutningen af sidste år en 90 dages våbenhvile med Kinas præsident, Xi Jinping, i handelskrigen. Det betød, at USA udskød planer om at forhøje en indført straftold på 10 pct. til 25 pct. på importvarer for 200 mia. dollar fra Kina. Den forhøjede told træder dog i kraft den 1. marts, hvis ikke de to lande forinden har nået til enighed om en handelsaftale.

Fra det amerikanske finansministerium oplyses det til avisen, at hverken finansminister Mnuchin eller handelsrepræsentant Lighthizer er kommet med anbefalinger i forhold til "tariffer eller andre dele af forhandlingerne med Kina".

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture