USA: Pandora-forhandler står til kursfald forud for rød åbning
Foto: Bryan R. Smith/AFP/Arkivfoto
Penge Af
En nedjustering fra Signet Jewelers, der forhandler Pandora-smykker, ser ud til at sende aktien ned torsdag, og samme vej står det generelle amerikanske aktiemarked til at bevæge sig.

Forud for børsåbning peger handlen med amerikanske indeksfutures mod fald på 0,3 pct. Det følger efter mindre stigninger onsdag på mellem 0,2 og 0,6 pct. Største stigning tilfaldt det smalle Dow Jones-indeks, der blot har 30 aktier i sig, og stigningen var især båret af flere af de tunge finansaktier, hvor flere i løbet af dagen var kommet med regnskaber.

Torsdag fortsætter den amerikanske regnskabssæson, og et af dagens regnskaber er kommet fra juvelerkæden Signet Jewelers, som sænker sine forventninger til både salget og indtjeningen i det regnskabsår, der slutter med udgangen af januar.

Nu venter Signet Jewelers et ordinært resultat per aktie på 3,77-3,92 dollar mod tidligere 4,35-4,59 dollar. Ydermere venter selskabet nu, at det samlede salg rammer omkring 6,24-6,26 mia. dollar mod tidligere ventet 6,26-6,31 mia. dollar.

Nedjusteringen følger, efter at Signet Jewelers oplevede et fald i det sammenlignelige salg i julesæsonen på 8 pct., mens det samlede salg i kæden faldt 6,3 pct. til 323,9 mio. dollar.

I formarkedet reagerer investorerne prompte på nedjusteringen ved at sende aktien i Signet Jewelers ned med 4,2 pct.

Også storbanken Morgan Stanley står til fald på det amerikanske aktiemarked, efter at der er offentliggjort regnskab for fjerde kvartal, hvor både indtægter og indtjening endte under markedets forventninger.

Den justerede indtjening per aktie opgøres for fjerde kvartal til 73 cent, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 89 cent, og bankens samlede indtægter ramte 8,55 mia. dollar mod estimerede 9,35 dollar.

Både indtægterne på handel med renteprodukter og aktiehandel var lavere end ventet, mens indtægterne fra investeringsbankaktiviteter var højere end estimeret af analytikerne.

I formarkedet falder aktien i Morgan Stanley med 4,4 pct.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Sløjt regnskab øger presset på Mærsk-boss

    Karsten Ree forsøgte at købe TV2 i milliardhandel: Hyrede tv-vært Ole Stephensen til at hjælpe

    Morgenbriefing: Ree taber 400 mio. på aktier, pres på Mærsk-chef efter skuffende regnskab

    Mens du sov: Blandede markeder før handelsmøde i Washington

    Niels Lunde: Tør du købe en Mærsk-aktie af Søren Skou?

    Aktier: Svage data opvejer positive handels-indikatorer i Asien

    Kraft Heinz nedskriver for 15,4 mia dollar gav solidt kursfald

    Christian Stadil: Der er sket afhøringer i Schriver-sag

    Rigsrevisionen: Private bør opkræve danskernes gæld