USA: Storbanker står til belønning på ny plusdag
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Penge Af
De amerikanske aktier ser ud til at gå endnu en positiv handelsdag i møde onsdag efter tirsdagens pæne stigninger i de tre ledende indeks.

Futures indikerer onsdag en positiv start i niveauet 0,2-0,4 pct. for S&P 500-indekset, Nasdaq-indekset og Dow Jones-indekset.

På selskabsfronten er der igen fokus på regnskaber, efter at storbankerne JPMorgan og Wells Fargo tirsdag indledte sæsonen for årsregnskaber.

Onsdag er det også banker, der dominerer scenen - nemlig Bank of America og Goldman Sachs - og modsat den lidt mudrede modtagelse af tirsdagens rapporter ser der ud til at være positiv afregning for onsdagens regnskabsaktuelle.

Bank of America leverede i fjerde kvartal en rekordhøj indtjening med et nettooverskud på 7,3 mia. dollar, hvilket var godt 200 pct. mere end i samme kvartal af 2017.

En stor del af fremgangen er en effekt af Donald Trumps skattereform, der har sænket selskabsskatten markant.

Overskuddet per aktie endte i fjerde kvartal på 0,70 dollar, hvilket var bedre end ventet blandt analytikerne, der havde sigtet efter et plus på 0,63 dollar.

Bank of America-aktien belønnes med en stigning på 5,1 pct. til 27,89 dollar i det amerikanske formarked.

Goldman Sachs-aktien løftes samtidig med 2,8 pct. til 184,86 dollar i formarkedet efter et regnskab, der samlet for hele 2018 bød på det største overskud siden 2010.

Goldman Sachs' indtægter faldt godt nok i fjerde kvartal, når man sammenligner med både kvartalet før og de samme tre måneder af 2017. De var på 8,08 mia. dollar mod 8,82 mia. dollar i juli, august og september 2018 og 8,12 mia. dollar i sidste kvartal af 2017.

Samlet i 2018 leverede banken, der har 36.600 ansatte, dog en pæn fremgang i både indtægter og overskud, så resultaterne ikke er set bedre i de seneste otte år.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan