Før markedet åbner: Coloplast og William Demant under lup i positiv start
Coloplast er i positivt fokus fredag morgen, efter at selskabet har fået løftet sin anbefaling hos amerikanske Jefferies.
Foto: Arkivfoto/Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Penge Af
De danske aktier sigter igen mod en positiv åbning fredag efter en kort opbremsning torsdag. Dermed vil der være tale om den sjette dag med stigninger ud af otte mulige i 2019.

Blandt enkeltaktierne er der positiv opmærksomhed til de defensive aktier hos Coloplast og William Demant Holding, der begge har fået løftet anbefalingen hos amerikanske Jefferies.

Samtidig fylder Danske Bank formentlig fortsat i bevidstheden hos investorerne efter flere belastende nyheder vedrørende hvidvasksagen torsdag.

C25-indekset faldt på ugens fjerde dag med 0,6 pct. til 1037,85, men efter lukketid herhjemme steg humøret i både Europa og særligt USA, og det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks lagde 0,6 pct. til værdien, efter at de danske handlere var gået hjem.

Fredag morgen stiger futures i Europa desuden moderat, og det kan indikere en positiv indledning på handlen.

Løftede anbefalinger kan trække op

Blandt de positive historier fredag morgen er løftede anbefalinger til Coloplast og William Demant Holding, der begge er blevet løftet op i neutralt niveau hos det amerikanske finanshus Jefferies.

Anbefalingen af begge aktier er således skruet op i "hold" fra "underperform", skriver Bloomberg News.

Coloplast sluttede torsdag 0,9 pct. lavere i 601,60 kr., mens William Demant Holding faldt 1,4 pct. til 202,40 kr. For sidstnævnte fulgte det dog også efter fire handelsdage på stribe med pæne stigninger.

Også forsikringsselskabet Topdanmark kan glæde sig over positivt nyt fra analysefronten, hvor svenske SEB har løftet anbefalingen til "hold" fra "sælg", mens kursmålet er løftet til 316 kr. fra 303 kr.

Topdanmark faldt med 0,1 pct. til 305,80 kr. torsdag.

Danske Bank i hvidvaskmaskinen

Torsdag blev også dagen, hvor Danske Bank igen fik en tur gennem hvidvaskmaskinen, da investoren og kapitalfondschefen Bill Browder kom med nye anklager ved et møde i Folketinget.

Her pegede han på, at ansatte i Danmarks største bank har løjet over for de franske myndigheder i forbindelse med sagen. Samtidig måtte Danske Bank se sig sagsøgt i USA af en gruppe investorer, der vil have dækket tab i forbindelse med hvidvasksagen.

Endelig ser Danske Bank også ud til at få noget højere finansieringsomkostninger i fremtiden som følge af sagen, der betyder noget højere renter end tidligere på udstedelse af virksomhedsobligationer.

Fredag sænker schweiziske Credit Suisse desuden kursmålet for Danske-aktien til 151 kr. fra 163 kr., rapporterer Reuters.

Aktien endte torsdag sidst i C25-indekset med et fald på 2,7 pct. til 127,75 kr.

Også Nordea har været en tur gennem Excel-arkene hos Credit Suisse, der har sænket kursmålet til 66,44 kr. (8,9 euro) fra 68,68 kr. (9,2 euro), skriver Reuters.

Den aktie steg torsdag 0,5 pct. til 58,28 kr.

Bang & Olufsen har fået skåret sit kursmål hos norske ABG Sundal Collier til 150 kr. fra 175 kr., mens anbefalingen stadig er "køb", viser data fra Bloomberg News.

Aktien faldt tungt med 6,3 pct. til 100,60 kr. torsdag.

Rate- og trafiktal i fokus

For A.P. Møller-Mærsk er fredag lig med ratetal fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Raterne har været lidt i bedring i starten af det nye år efter et samlet set svært sidste år, der fortsat var præget af overkapacitet i sektoren.

Mærsks B-aktie faldt med 1,3 pct. til 8882 kr. torsdag efter fire handelsdage på stribe med fremgang.

Hos Københavns Lufthavne (KBHL) er der desuden blevet sat punktum for trafikken gennem lufthavnen i Kastrup sidste år.

Det endte ikke overraskende med en samlet passagerrekord efter en fremgang i passagertallet på 3,4 pct. i december. Samlet rejste 30,3 mio. passagerer gennem lufthavnen sidste år.

KBHL-aktien steg under meget lav omsætning med 1,5 pct. til 5480 kr. torsdag. 12 aktier skiftede hænder i løbet af dagen.

/ritzau/FINANS


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trump giver Barr grønt lys til at offentliggøre Rusland-rapport

Aktier: Recessionsfrygt sendte Pandora og Ambu ned

Theresa May: Ikke nok opbakning til at holde tredje afstemning om brexit-aftale

Datatilsynet politianmelder taxiselskab og indstiller dem til millionbøde

USA: Rød åbning med bankaktierne i mindre optur

Ejere af hvidvaskanmeldt minibank: Københavns Andelskasse ville være en sund bank, hvis vi havde fået lov til at rydde op

Zealand-boss: Alexion-aftale kan være over 13 mia. kr. værd

Nilfisk indgår samarbejde med udvikler af kunstig intelligens

Vestager straffer Nike for at styre salg af fodboldtrøjer