Finanstilsynet: Det er blevet billigere og lettere at handle aktier - men investorer skal være opmærksomme på risiko
Den københavnske fondsbørs, Nasdaq Copenhagen.
Foto: Arkivfoto/Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Penge Af
Det blev både lettere og billigere af handle aktier på den københavnske fondsbørs for almindelige investorer fra 2008 til 2017.

Sådan lyder vurderingen fra Finanstilsynet, der har analyseret alle ordrer og handler på fondsbørsen i perioden med udgangspunkt i tre fastsatte likviditetsmål.

Analysen viser, at forskellen mellem de bedste købs- og salgspriser er faldet i perioden, og dermed konkluderer Finanstilsynet, at det i perioden blev billigere at handle små aktiepositioner. Samtidig er købs- og salgskurserne også kommet tættere på hinanden, når der handles for større beløb.

"Konkret bliver det vist, at omkostningen ved aktiehandler på 143.000 kr. er faldet. Dette beløb er valgt i analysen, da kun 5 pct. af alle handler på Nasdaq Copenhagen i andet halvår 2016 var større end 143.000 kr., og det dermed er en stor handel for en almindelig privat investor," skriver Finanstilsynet.

Det likviditetsmål viser, at det er blevet muligt at handle en stor portion aktier, som tilsynet definerer som aktier for 143.000 kr., i en større del af børsens åbningstid.

Forbedringen skyldes blandt andet teknologien, men også en række midlertidige forhold.

"Den permanente forbedring skyldes den teknologiske udvikling, der har gjort det nemmere og billigere at indlægge ordrer og handle. Den midlertidige forbedring i likviditeten stammer fra fald i markedsvolatiliteten og den lempelige pengepolitik. Det har givet øget risikovillighed og efterspørgsel efter aktier, hvilket ser ud til at have været positivt for likviditeten," siger Finanstilsynets underdirektør Anders Balling i en pressemeddelelse.

Kurven kan knække

"Det betyder dog også, at der kan komme en tilbagegang i likviditeten, når volatiliteten stiger, og pengepolitikken normaliseres. Den risiko skal investorer være opmærksomme på," lyder det også i meddelelsen.

Finanstilsynet har ikke i analysen undersøgt udviklingen i 2018, hvor netop volatiliteten i markedet voksede, mens centralbankerne også begyndte at forberede sig på en strammere pengepolitik.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævede sidste år renten fire gange, men den seneste tid er tonerne fra centralbanken blevet en smule mildere, selv om den tidligere har oplyst, at den regner med at løfte renten yderligere i løbet af 2019.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har endnu ikke grebet til rentestigninger, men centralbanken satte ved udgangen af december en stopper for det store opkøbsprogram af obligationer for nye penge, som har kørt i en årrække.

I en rentemeddelelse i december kom det desuden frem, at ECB tidligst piller ved renten efter sommeren 2019.

I Danmark har Nationalbanken har hellere ikke trukket rentekortet, men i december intervenerede den i valutamarkedet for første gang siden marts 2017. Flere økonomer har efterfølgende vurderet, at Nationalbanken kan hæve indskudsbevisrenten med små 10 basispoint i løbet af årets første kvartal.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske giganter scorer milliarder på sats i Asien

Rigmænd på topmødet i Davos har på ti år lagt milliarder til deres formue - én af dem har øget sin med 360 milliarder kroner

Analyse: Åh nej, ikke igen, Henrik Poulsen

SEAS-NVE overhalet i slutfasen af Radius-salg

"Verden tripper rundt på tynd is"

Nye faresignaler fra luftfart: Fald i godsmængderne

Var det noget med en original Rolls-Royce til 50.000 kr.?

I Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten