Aktier: Højt humør på årets sidste handelsdag i Europa
Tradere skåler på årets sidste handelsdag på fondsbørsen i Frankfurt.
Foto: Ralph Orlowski/Ritzau Scanpix
Penge Af
Der er fredag ved middagstid højt humør på tværs af Europa, hvor samtlige af de store børser viser fremgang efter en periode med røde tal.

Det britiske FTSE 100-indeks stiger med 1,8 pct., hvilket er på linje med udviklingen i det tyske DAX-indeks, mens det franske CAC 40-indeks øger med 1,7 pct.

Torsdag så det længe ud til, at de amerikanske indeks ville smide omkring 3 pct., efter at de toneangivende indeks onsdag steg med 5-5,8 pct. Det vendte dog rundt i den sidste time og endte med grønne tal, og det har fredag spredt sig til Europa.

Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger fredag med 1,8 pct., og samtlige sektorer viser fremgang. Særlig godt går det for de to sektorer olie og gas samt teknologi, der hver øger med 2,3 pct.

I bunden af de paneuropæiske indeks ligger det spanske energiselskab Endesa med et fald på 2,6 pct. til 19,90 euro. Selskabet faldt torsdag fra det laveste niveau i 18 måneder, og fredag er tilbagegangen altså fortsat. Hovedårsagen er dog, at der fragår et udbytte på 57 cent per aktie.

Med i bunden er også den internetbaserede tøjbutik Zalando, der - uden selskabspecifikt nyt - falder med 1,7 pct. til 22,54 euro. Selskabet er noteret i Tyskland.

I modsatte ende er der dansk islæt, idet B-aktien hos A.P. Møller-Mærsk huserer blandt de mest stigende aktier med et plus på 4,5 pct. til 8286 kr.

Det er dog ikke nok til at bide skeer med den østrigske chipproducent Ams, der blandt andet leverer til Huawei. Aktien lægger 6,7 pct. til og koster nu 22,82 euro.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestager giver Google ny kæmpebøde: Skal betale 11 mia kr

Tidligere Danske Bank-kronprins bliver koncerndirektør i Nykredit

Lars Rohde: Mistilliden til finanssektoren kan få alvorlige konsekvenser

Nationalbanken: Nye boligskatter presser priser nedad i København, måske op mod 10 pct.

Mistænkelige kunder sendte op mod 4 mia gennem hvidvaskanmeldt andelskasse - på kun 12 måneder

Tysk bilaktie falder efter advarsler om markant tilbagegang i indtjeningen

Nationalbanken spår flyvende vækst og blød landing

Norsk verdensmester i skak vil spille mod danskerne

Her er storinvestorernes ni defensive aktiefavoritter