Penge Af
Der blæser onsdag positive vinde ind over den danske fondsbørs fra både øst og vest, hvor Ambu kan komme i fokus på en dag med kun få selskabsspecifikke nyheder.

De amerikanske indeks sluttede tirsdag, stort set hvor de startede, men onsdag morgen stiger futures for de tre store indeks med 0,6-0,7 pct. I Japan sendes Nikkei-indekset op med 2,2 pct., mens det brede Topix-indeks øger med 2,0 pct.

Det er positive toner fra stridsparterne i handelskrigen - præsidenterne Trump og Jinping - som løfter stemningen. Derudover er finansdirektøren for kinesiske Huawei, Meng Wanzhou, blevet løsladt mod kaution i Canada.

- Vi har fået flere beroligende meldinger fra handelsfronten på det seneste. Det startede med rapporter om, at Kina og USA havde forhandlet om tidsplanen for handelsforhandlingerne på højt plan, og i går (tirsdag, red.) tweetede Trump, at forhandlingerne med Kina har været meget produktive, lyder det fra chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

Ambu var tirsdagens topscorer i C25-indekset med en stigning på 7,7 pct. til 147,30 kr. Det skete, efter at der kom fokus på smittefarerne ved anvendelsen af genanvendelige duodenoskoper, som selskabet håber at udfordre med engangsprodukter.

Onsdag afholder selskabet generalforsamling klokken 13.00 i København, hvorfor det endnu engang kan komme i investorernes søgelys.

De positive signaler i handelskrigen kan give medvind til de cykliske aktier, herunder A.P. Møller-Mærsk, hvor B-aktien tirsdag steg med 3,3 pct. til 8854 kr. En handelskrig mellem Kina og USA er nemlig gift for rederier som Maersk Line.

REGNSKABER UDEN FOR C25

Københavns Lufthavne præsenterer onsdag trafikstatistik, hvor det offentliggøres, hvor mange passagerer der er rejst igennem lufthavnen. KBHL-aktien faldt tirsdag med 1,0 pct. til 5720 kr.

Onsdag er der også ekstraordinær generalforsamling i rederiet Norden. Den finder sted klokken 14.00 i Hellerup, hvor der skal vælges to medlemmer til bestyrelsen. Tirsdag steg aktien med 2,6 pct. til 96,70 kr.

Blandt sidepapirerne kommer der onsdag regnskaber fra flere selskaber. Det gælder Scandinavian Private Equity (Speas) og TK Development, som åbner bøgerne for tredje kvartal, og Rias, der præsenterer sit årsregnskab for 2017/2018.

Plastkoncernen venter et driftsresultat (EBIT) i den øvre ende af intervallet 8,0-9,5 mio. kr. TK Developments forventninger lyder på et samlet afkast før skat 0-10 mio. kr., mens Speas kun giver forventninger til det langsigtede afkast.

Rias-aktien lagde tirsdag 1,8 pct. til kursen, som endte i 448 kr., mens TKD-aktien faldt 2,4 pct. til 5,30 kr. Speas-aktien sluttede uændret i 4540 kr.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Boris Johnson øger føring - udviklingsminister slået ud af konservativt lederopgør

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

De Radikale bliver væk fra forhandlinger om klima

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard: "Jeg er dybt forundret"

Bankerne revser vismænd: Boligejerne betaler langt højere skatter, end vismændene har regnet sig frem til

Nets-formand forsvarer udskældt aktieprogram: En realistisk gevinst er kun 3,7 milliarder

Pandora-topchef ser ikke grund til at lave store ændringer i antallet af smykkeforhandlere

Aktieluk i Europa: Små udsving op til ny renteprognose fra USA

Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug