Råvarer: Oliepriserne falder i fravær af Opec-aftale
Foto: Scanpix
Markeder Af
Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie falder efter torsdagens udsættelse af en endelig beslutning om en produktionsnedsættelse på Opec-mødet i Wien.

Prisen på guld falder, mens kobberprisen stiger.

Torsdagens Opec-møde, der var planlagt for at imødekomme det stigende globale produktionsoverskud, blev torsdag afsluttet uden en endelig aftale.

Ifølge Saudi-Arabiens energiminister, Khalid Al-Falih, var Rusland ikke klar til at samarbejde, og diskussionerne fortsætter derfor fredag. Khalid Al-Falih venter, at aftalen falder på plads i løbet af aftenen.

"Hvis ikke alle er klar til at bidrage ligeligt til aftalen, venter vi, til de er. Vi ønsker fortsat, at Rusland sætter olieproduktionen mest muligt ned," sagde Khalid Al-Falih torsdag ifølge Reuters.

Analytikerne forventer også fortsat, at en produktionsnedsættelse på mellem 1 og 1,4 mio. tønder om dagen snart træder i kraft. Abhishek Kumar, der er energianalytiker i Interfax Energy, understreger samtidig, at en sådan aftale er nødvendig, før priserne igen kan stige betydeligt.

Den seneste stigning i den globale olieproduktion skyldes blandt andet en forhøjet amerikansk produktion, der er steget med 2,5 mio. tønder om dagen siden starten af 2016 til rekordhøje 11,7 mio. tønder om dagen, skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 59,65 dollar mod 59,82 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 51,25 dollar mod 51,49 dollar torsdag eftermiddag.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1240,07 dollar mod 1241,81 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6152 dollar mod 6135 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny stor hvidvasksag: Suspekte firmaer på stribe var kunder i andelskasse

Ecco-direktør om resultat: Kommer til at give genlyd

Angela Merkel holder fingrene fra kæmpe bankfusion

Aktier i USA: Stigninger skudt ned af handelsbekymring

Av: Megaregning på 2 milliarder kroner til advokater i udbytteskandale

Kina trækker i land i handelsforhandlingerne med USA

Medieklumme: Lever vi op til vores samfundskontrakt?

Levis-notering tegner til succes

USA kræver gennemgang af Boeings 737 MAX-godkendelse