Penge Af
Der er blæst til retræte på alle børser i Europa torsdag eftermiddag, hvor investorerne skutter sig efter nyheden om anholdelsen af Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou.

Indgrebet ses som en klar forværring af forholdet mellem USA og Kina, som i forvejen er tyndslidt af det seneste års handelskrig. Investorerne vejrede ellers kort morgenluft efter weekendens møde mellem præsidenterne Xi og Trump, men nu er skyerne atter trukket sammen.

  Kina har nemlig reageret kraftigt på anholdelsen og krævet, at Meng Wanzhou, der også er næstformand i den store teknologivirksomhed, løslades.

Ved 13.30-tiden falder Stoxx 600-indekset over de største europæiske aktier med 2,1 pct. til 346,82. Det er det største fald på én dag siden februar og sender indekset ned til laveste punkt i præcis to år.

- Vi har fået denne grimme drejning, og graden af markedets reaktion fortæller mig, at det er meget sårbart lige nu, siger chefstrateg John Hardy fra Saxo Bank til Reuters.

På sektorbasis falder alle 19 underindeks i Stoxx 600, og især råvarer, biler og finanssektoren er under pres med dyk på omkring 3 pct. hver.

Ud af de 600 aktier falder 561, mens kun 19 stiger, og 20 ligger uændret. Værst går det ud over aktier som Indivior, AMS og Rotork, der falder med 8 til 10 pct.

Kun en enkelt aktie formår at stige med mere end 2 pct. Det er tyske Evotec, der tager revanche efter et fald på 17 pct. onsdag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambu flyver til vejrs efter FDA-rapport om konkurrentproblemer

May på charmeoffensiv i Europa - Samuelsen tvivler på at May kan vende stemningen i parlamentet

Kurator opgiver jagt på Baggers formue

Analytiker: Investorerne tager fejl når de sælger massivt ud af teknologiaktier

Ambu-aktien i stor stigning - konkurrentproblemer kan åbne gigantisk marked

Finansminister Kristian Jensen er frustreret: Vi har brugt tid på de forkerte reformer

Ambu og ISS ryger til tops i et grønt marked

Danica Pension sælger sine svenske aktiviteter for 1,9 mia kr

Dyb splittelse efter May opgiver afstemning