Før markedet åbner: Danske Bank fortsætter i rampelyset i negativt marked
Danske Bank var i fokus onsdag og kan komme det igen torsdag.
Foto: PR
Penge Af
Mens Danske Bank kan fortsætte med at få opmærksomhed efter udtalelser om bankens hvidvasksag onsdag, ser det generelle danske aktiemarked ud til at gå en trist torsdag i møde.

Frem mod børsåbningen herhjemme har der været brede fald på de asiatiske aktiemarkeder, samtidig med at futures for både amerikanske og europæiske aktier peger nedad.

Det hænger blandt andet sammen med, at den kinesiske tech-gigant Huawei har fået anholdt sin finansdirektør i Canada på foranledning af - og med udlevering til - USA.

- Markederne frygter således, at anholdelsen vil kunne forværre det i forvejen skrøbelige forhold mellem USA og Kina, skriver Nordea i en morgenkommentar.

I weekenden nåede de to lande ellers frem til en våbenhvile på 90 dage i deres handelskonflikt. Men siden har udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, og altså anholdelsen af Huaweis kinesiske finansdirektør skabt nervøsitet, i forhold til om våbenhvilen varer ved, og hvad der kommer til at ske, når de 90 dage er ovre.

DANSKE BANK STEG MEST I C25

Herhjemme lukkede det danske eliteindeks, C25, onsdag 0,04 pct. lavere i 1045,95. Det skete med Danske Bank som den mest stigende aktie, idet aktien strøg til vejrs med 5,6 pct. til 140,50 kr.

Stigningen kom som reaktion på et interview med Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, der til Bloomberg News sagde, at en eventuel bøde til banken i hvidvasksagen kan blive mindre end bufferen på 2,7 mia. dollar.

Siden har Danske Bank imidlertid fået reduceret kursmålet hos investeringsbanken Jefferies, der nu sætter det til 180 kr. fra før 247 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes dog ifølge et notat fra Jefferies.

Også Pandora kan komme i fokus, da Børsen skriver, at smykkeselskabet i første omgang havde præsenteret pæne vækstrater for 2017, men i regnskabet for tredje kvartal 2018 afslører en note, at Pandora faktisk havde en flad organisk vækst for året.

- Man har undladt at afsløre det tal, der kunne have fortalt investorerne, at man mistede momentum, siger Lars Topholm, analytiker hos Carnegie, til Børsen.

Pandora-aktien lukkede onsdag 1,1 pct. lavere i 353,20 kr.

Uden for eliteindekset kan luftfartsselskabet SAS notere sig, at konkurrenten Norwegian i november fløj med 14 pct. flere passagerer sammenlignet med samme måned sidste år ifølge trafiktal fra det norske selskab.

SAS-aktien dykkede onsdag 3,3 pct. til 14,25 kr.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Her er de danske Michelinstjerner

    Michelinstjernerne uddeles i Aarhus: Følg med her

    Trumps toldbombe mod biler fra EU er defekt: "Fakta ser ikke ud til at forstyrre Trump"

    Ingeniører kalder 5G-handlingsplan en tynd kop te

    USA's centralbank tæt på beslutning om kvantitative stramninger

    Praktiserende læger advares om mæslinger i Val Thorens

    Aktier: Regnskabsaktuelle ISS steg til tops i C25

    Finanstilsynet: Europæisk granskning af rolle i hvidvasksag fortsætter

    Aktier: Europæisk medvind til Wirecard, strid modvind til Norwegian