Valuta: Ny omgang aktiekursfald giver bud efter yen
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er bud efter japanske yen torsdag morgen, hvor investorerne igen kryber i ly for det finansielle stormvejr, mens de asiatiske aktiemarkeder dykker i takt med de amerikanske aktiefutures' nedtur.

Uroen kommer trods den amerikanske lukkedag onsdag, hvor såvel Wall Street-børsen som T-bond-markedet lå stille grundet bisættelsen af tidligere præsident George H.W. Bush.

Den stille dag bød ellers på let stigende aktiefutures oven på tirsdagens dramatiske kursfald, men de fortsat faldende renter og en rentekurve, der nærmer sig konveks sender rystelser gennem markedet, da det i sig selv er en indikation på en kommende recession.

Spændet mellem de toårige og femårige T-bonds er invers, og spændet mellem toårige og tiårige T-bonds er med 11 basispoint på det fladeste niveau i mere end et årti.

Et forsøg fra USA's præsident, Donald Trump, på at berolige de globale markeder om, at hans handels-våbenhvile med Kina ikke er ved at falde fra hinanden, gør blot ondt værre.

I en række tweets påpegede Trump, at den kinesiske regering sender "meget stærke signaler" om, at sidste weekends aftale med Kinas præsident, Xi Jinping, sandsynligvis vil øge den amerikanske eksport til Kina.

Verbal intervention i de finansielle markeder har generelt den stik modsatte virkning, da det opfattes som et tegn på, at markedets vurdering er rigtig.

"Dollar kan komme under pres indtil denne måneds Fed-møde, da de langsigtede statsobligationer næppe vil komme sig, før markedet ser Feds holdning til pengepolitikken og til økonomien," siger valutastrateg Junichi Ishikawa fra IG Securities i Tokyo til Reuters.

Han betegner den seneste reaktion på den amerikanske rentekurves inversion som "lidt hysterisk".

Den amerikanske centralbanks rentekomité - Federal Open Market Committee - samles 18.-19. december, hvor renten ventes hævet med endnu 0,25 pct.point.

Fokus vil derfor samle sig om, hvor mange renteforhøjelser Fed vil flage for 2019.

Pund koster 1,2720 dollar torsdag morgen mod 1,2740 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,1345 dollar mod 1,1340 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar torsdag morgen står i 112,75 yen mod 113,15 yen onsdag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Peter Norvig fradømt retten til at være ejendomsmægler

Indvandrere fra ikke-vestlige lande brager ind på arbejdsmarkedet: "Det er et tøbrud, vi længe har efterlyst"

Milliardsalg løfter kursanbefaling: Der er potentiale i Zealand Pharma ifølge analytiker

Succesfuld trekløver: Tre danske aktier i plus med over 100 pct i år

Orphazyme: Vigtigt datasæt forsinkes til første kvartal

Aktiestatus: ISS sendt til bunds i tynget C25

Teknisk analyse: Frygten i markedet er steget - hold dig fra disse fire aktieindeks

Home sælger erhvervskæde: Salgspris er hemmelig

Vanæret bilboss er formelt tiltalt for bedrageri i Japan