Amerikanske renter kunne ikke sikre grønt aktiemarked
Foto: Ritzau/Scanpix.
Penge Af
Efter store stigninger onsdag begyndte torsdagen med minusser, men referatet fra den amerikanske centralbanks rentemøde afslørede en lidt mere tilbageholdende tilgang til kommende renteforhøjelser, og det medførte en vending i markedet. Den holdt dog ikke hele vejen til målstregen.

Det brede aktiemarked, målt på S&P 500-indekset, faldt derfor med 0,2 pct., mens Dow Jones-indekset, der blot har 30 aktier i sig, gik ned med 0,1 pct. Teknologitunge Nasdaq mistede samtidig 0,3 pct.

FED igen i fokus

Onsdag steg S&P 500 med 2,3 pct., mens Nasdaq vandt 3,0 pct., da investorerne spekulerede i færre renteforhøjelser næste år efter en tale fra USA's centralbanks førstemand, Jerome Powell.
Torsdag eftermiddag fik de spekulationer ny næring, da referatet af Federal Reserves, eller bare Feds, rentemøde afslørede, at flere medlemmer af bankens styrekomité ønsker at ændre på formuleringen "fortsatte gradvise forhøjelser" og samtidig anvende formuleringer, som i højere grad understreger bankens fokus på indkommende økonomiske data.

- Igen lufter Fed muligheden for en pause i 2019, lyder det fra Chris Low, cheføkonom hos FTN Financial, til Bloomberg News. Han advarer dog om, at dette dog ikke indebærer, at en pause til marts eller juni næste år er sandsynlig.

- Snarere betyder det, at FOMC er på vej mod at træffe rentebeslutninger møde for møde.

FOMC er centralbankens styrekomité.

Gigant i plus

Blandt sektorerne i S&P 500 var der plus til energiaktierne på 0,6 pct., mens råvarer og materialer gik frem med næsten det samme. Også kommunikationsservice gik frem med 0,4 pct., mens sundhedsaktierne steg med 0,3 pct.

I bunden fandt man denne torsdag it-aktier, som dalede med 1,0 pct., mens finansaktierne og cyklisk forbrug mistede henholdsvis 0,8 pct. og 0,4 pct.

På selskabsfronten var der fra starten af torsdagen mest rødt, men det hele sluttede med farven grønt ud for de fleste store selskaber.

Facebook var en af vinderne med et plus på 1,4 pct., mens Amazon faldt med 0,3 pct., efter fremgangen onsdag på 6,1 pct. Netflix gik dog frem med 2,2 pct.

Pfizer og Boeing hørte også til blandt vinderne med fremgange på 1,4 pct. og 2,7 pct.

Omvendt faldt Apple med 0,8 pct., mens Microsoft tabte cirka det samme.

Altria, tobaksgiganten bag Marlboro, steg med 1,8 pct. Det forlængede en stigning onsdag på 2,2 pct., da det gennem nyhedsbureauet Dow Jones kom frem, at Altria er i forhandlinger om at overtage en "betydelig minoritetspost" i Juul Labs, der har en markedsandel på 68 pct. på det voksende marked for e-cigaretter i USA.

TØJKONCERN I KURSHOP

Et af de store lyspunkter torsdag var tøjkæden Abercrombie & Fitch, hvor aktien steg med 20,9 pct.

Stigningen kom, efter at tøjkoncernen torsdag præsenterede et regnskab for årets tredje kvartal, der var bedre end ventet blandt analytikerne.

Indtjeningen var i kvartalet højere end det, selv den mest optimistiske analytiker havde ventet, og for femte kvartal i træk steg det sammenlignelige salg, den underliggende vækst, også. Denne gang med 3 pct., mens analytikerne havde ventet en vækst på 1,7 pct.

I toppen af S&P 500 fandt man også en anden detailspiller. Discountkæden Dollar Tree skuffede ellers markedet med sine resultater og med en nedpræcisering af forventningerne for hele året. Aktien steg alligevel med 6,1 pct., da investorerne hæftede sig ved, at kædens forretninger gennemgår en større modernisering.

I bunden af S&P 500 fandt man Quest Diagnostics, som udbyder diagnosetests gennem et netværk af laboratorier. Aktien faldt med 9,3 pct. Selskabet nedjusterede prognosen for både omsætningen og indtjeningen, da man har oplevet et lavere salg på grund af orkanen Michael, snestorm på østkysten og skovbrandene i Californien.

Twitter hørte også til i bunden af indekset med et fald 4,4 pct. Politico spekulerede torsdag i, at Fox News måske boykotter Twitter, da man ikke har sendt et pip ud siden 8. november.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Tesla i kursnedsmeltning - markedet ser ingen hurtig vending

Verdens dyreste medicin godkendt - 14 mio kr for en behandling

Fire flotte lyserøde champagner - og priserne er ikke helt hen i vejret

Mærsk-topchef til regnskabseksamen: "Hvis ikke jeg selv mente, det var bestået, så var der da for alvor noget galt"

Dommer blokerer for Trumps byggeplaner ved grænsen til Mexico

"Jeg er ikke bange for at mislykkedes og indrømme, når jeg har taget fejl"

Aktieluk i USA: På weekend med plus - men endnu et ugefald

Manglende dansker i vigtig EP-gruppe bekymrer erhvervslivet

Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"