Aktieåbning: Vestas tager opmærksomhed i grøn start
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
Vindmølleproducenten Vestas er i overskrifterne på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor stemningen generelt er til den positive side efter kommentarer fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag aften.

Federal Reserve-spidsen luftede kommentarer om, at at renten i USA nu er "lige under" neutralt niveau, og han gentog, at centralbanken vil følge de økonomiske data tæt i sin vurdering, mens rentebanen ikke er forudbestemt.
  - Renterne er stadig lave i forhold til historiske standarder, og de er fortsat lige under det brede interval af estimater for det niveau, som ville være neutralt for økonomien - det vil sige, at de hverken øger hastigheden i eller bremser væksten, sagde Jerome Powell.

Det blev tolket som en mere dueagtig tilgang end tidligere, hvilket sendte de amerikanske aktier kraftigt op onsdag. Og den bevægelse smitter også delvist af i Europa torsdag morgen, hvor C25-indekset herhjemme stiger med 0,4 pct. til 1047,36 efter kort tids handel.

VESTAS HOLDER KAPITALMARKEDSDAG

Vindmølleproducenten Vestas har haft et par gode dage på børsen tirsdag og onsdag efter flere ordrer og et tilsagn om, at joint venture-selskabet MHI Vestas er foretrukken leverandør til det første store havmølleprojekt i USA.

Torsdag holder selskabet kapitalmarkedsdag i København, og her vil der være fokus på blandt andet udviklingen i priserne i sektoren samt eventuelle nye finansielle mål.

Vestas har indledt torsdagen med en stigning på 0,7 pct. til 495,80 kr.

Medicinalselskabet Lundbeck er i øvrigt også blandt de positive islæt på markedet, efter at finanshuset Kepler Cheuvreux har løftet anbefalingen af den aktie til "hold" fra "reducer".

Kursmålet lyder fortsat på 277 kr., og Lundbeck-aktien stiger med 1,2 pct. til 263 kr. fra start torsdag.

Omvendt falder ISS med 3,4 pct. til 218 kr., efter at amerikanske Goldman Sachs har sænket sin anbefaling af serviceaktien til "sælg" fra "neutral", mens kursmålet er skåret til 210 kr. fra 240 kr.

NORDEA I RAMPELYSET MED HVIDVASKSAG

Den nordiske storbank Nordea får desuden opmærksomhed på baggrund af en artikel i erhvervsmediet Finans.

Den peger på, at mere end 98 pct. af alle de konti, som knytter sig til en sag om mulig hvidvask gennem Nordea af midler fra russiske kriminelle, knytter sig til en enkelt filial i København.

Nordea-aktien stiger med 1,1 pct. til 59,62 kr.

Energiselskabet Ørsted indledte onsdagen positivt, efter at selskabet udrullede nye finansielle mål i forbindelse med en kapitalmarkedsdag.

I løbet af dagen vendte stemningen dog, og aktien faldt med 4,1 pct. Torsdag morgen stiger Ørsted med 0,5 pct. til 441,10 kr.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift