Valuta: Euro- og pundstyrkelse begrænses af fundamental dollar-støtte
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den amerikanske dollar ligger svækket torsdag morgen, efter at Federal Reserve-formand Jerome Powell onsdag aften indikerede, at de amerikanske renter er tæt på at nå et neutralt niveau.

"Renterne er stadig lave i forhold til historiske standarder, og de er fortsat lige under det brede interval af estimater for det niveau, som ville være neutralt for økonomien - det vil sige, hverken øger eller bremser væksten," sagde Jerome Powell ifølge Bloomberg News.

Powell indikerede samtidig, at det tager tid at aflæse renteforhøjelsers effekt i økonomien, og at der derfor er usikkerhed omkring effekterne af bankens gradvise renteforhøjelser i et år eller mere.

Investorerne fortolker kommentaren som et tip om, at renteforløbets cyklus nærmer sig en afslutning og hæfter sig ved, at den nuværende rente på 2-2,25 pct. vurderes som "lige under" den brede vifte af neutrale estimater, som i september var 2,5-3,5 pct.

For Powells udtalelse repræsenterer en betydelig afvigelse fra kommentarer i oktober, hvor han vurderede, at renten var en "langt fra neutral på dette tidspunkt".

"Powells kommentarer blev opfattet som ret stram tilbage i oktober. Hans kommentarer nu har til en vis grad neutraliseret det," siger seniorvalutastrateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

FOMC-referat og Trump-Xi topmøde lurer

Handlerne kan nu se frem mod torsdagens offentliggørelse af referatet fra det seneste pengepolitiske møde i Federal Open Market Committee (FOMC), der er den amerikanske centralbanks renteudvalg.

"De amerikanske økonomiske data er blevet svagere, aktierne er faldet og lavere olie- og gaspriser begrænser snarere end at stimulere inflationen. Derfor er der ikke længere behov for løbende renteforhøjelser," skriver valutastrateg Kathy Lien fra BK Asset Management ifølge Reuters i et notat og fortsætter:

"På mange måder siger Powell det indlysende ved at sige, hvad markedet allerede begynder at fornemme."

Oven i FOMC-referatet kommer usikkerheden om G20-topmødet fredag og lørdag, hvor USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping mødes for at diskutere handelsforhold.

Trump sagde tidligere på ugen, at det er "meget usandsynligt", at han vil acceptere Kinas anmodning om at udskyde en planlagt stigning i told-taksterne for at få gang i nye forhandlinger.

Sterling under pres efter centralbank-vurdering

Britiske pund sterling er fortsat under under pres, da der er stor tvivl om premierminister Theresa Mays mulighed for at få godkendt den færdigforhandlede brexit-aftale i parlamentet.

Bank of England advarede onsdag om, at Storbritannien risikerer den største økonomiske nedtur siden anden verdenskrig, hvis landet forlader EU uden en aftale, hvilket vurderes at kunne indebære et 25 pct. drop i værdien af pund.

Pund koster 1,2820 dollar torsdag morgen mod 1,2750 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,1380 dollar mod 1,1285 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar torsdag morgen står i 113,35 yen mod 114,00 yen onsdag.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger