USA: Tiffany står til smæk i ellers positivt marked
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
Juvelerkæden Tiffany & Co. kommer i fokus fra aktieåbningen i USA onsdag, efter at en skuffende salgsudvikling i tredje kvartal har sendt selskabets aktie ned med næsten 10 pct. i formarkedet.

Der er ellers overordnede positive tendenser at spore på aktiemarked forud for åbningen på Wall Street, hvilket ifølge Reuters skyldes forventninger om et gennembrud i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina på det kommende G20-møde i weekenden.
  Futuren på det brede S&P 500-indeks ligger halvanden times tid før åbningen onsdag 0,5 pct. højere, og både Dow Jones og Nasdaq-indekset indikeres at stige i omegnen af 0,6 pct. fra start.

Onsdag lukkede S&P 500-indekset 0,3 pct. højere i 2682,17, Dow Jones-indekset steg 0,4 pct. til 24.748,73, mens Nasdaq-indekset måtte nøjes med en marginal gevinst på 0,01 pct. til 7082,70.

Udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, forud for G20-mødet har ikke ligefrem tydet på gennembrud, men tirsdag forholdt økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Larry Kudlow sig positiv i forhold til, at de to lande kan nå en aftale.

Det var med til at få markedet til at vende tirsdag - fra minus til plus, noterer Reuters.

POWELL TALER I NEW YORK

Ellers er fokus rettet mod en tale senere onsdag af chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, og her vil der blive holdt øje med indikationer på, om der vil ske ændringer i den nuværende bane for pengepolitiske stramninger. Han taler kl. 12 lokal tid i New York - altså kl. 18 dansk tid.

  Selskabsspecifikt samler opmærksomheden sig om Tiffany & Co. efter nyheden om et fald i selskabets sammenlignelige salg i tredje kvartal på 3 pct., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News' estimat havde ventet en vækst på 5,6 pct.

Det er blandt andet i dele af Asien, at kunderne har svigtet, og det bekymrer investorerne, at de kinesiske kunder holder igen, skriver Bloomberg.

Mere positive toner er der kommet fra softwareselskabet Salesforce.com, som leverede stærkere end ventede kvartalstal og i formarkedet stiger 8,7 pct.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture