Valuta: Dollar står fortsat styrket midt i uroen
Foto: Scanpix
Markeder Af
Dollar holder tirsdag morgen fast i det meste af mandagens styrkelse mod yen, mens der er omtrent status quo over for euro, som den amerikanske valuta svingede begge veje over for mandag.

Investorerne holder fast i dollar som en form for sikker havn i lyset af tiltagende usikkerhed om den amerikanske handelskrig med Kina. Mandag gentog præsident Donald Trump, at han forventer at forhøje toldsatserne over for import fra Kina med effekt fra det nye år.

Dollar står tirsdag morgen i 1,1340 per euro samt en kurs på 113,50 yen. Ved 17-tiden mandag var samme valutapar på henholdsvis 1,1345 dollar per euro og 113,59 yen per dollar. Sidstnævnte var en klar styrkelse af dollar i dagens løb, mens euro-dollar-krydset svingede fra 1,1330 til 1,1380 og tilbage igen efter den lange thanksgiving-weekend.

Mange holder denne uge øje med den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som torsdag offentliggør referatet fra seneste rentemøde. Her kan der være tegn på, om den pengepolitiske komité holder fast i sin nuværende rentebane.

Allerede tirsdag kan der desuden komme antydninger om det samme, når fire af de toneangivende chefer fra Federal Reserves øverste niveau taler ved forskellige lejligheder. Onsdag er formanden for centralbanken, Jerome Powell, på banen.

"Markedet er meget ivrigt for at vide, hvad Powell har at sige, givet at der allerede har været en kraftig justering i forventningerne til Federal Reserves renteforhøjelser. Vi ser det som negativt for dollaren, hvis han anerkender en opbremsning i den globale vækst," udtaler driftsdirektør Nick Twidale fra Rakuten Securities ifølge Reuters.

Den planlagte renteforhøjelse på 0,25 pct.point i december ventes ikke ændret, men spørgsmålet er, hvor mange af den slags centralbanken vil følge op med i 2019.

For euro er det igen nyt om den slingrende brexit-proces samt Italiens statsbudget, der kan påvirke valutaen.

/ritzau/FINANS





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Citi sætter tocifret afkastestimat på britiske aktier, men advarer om at jage dem

Bestyrelsesforkvinde: "Kom så Danmark. Kvinder kan godt lede en bank"

Lars Tvede: Iværksættermantraet "move fast and break things" duer vist ikke for biler. Men alligevel vil bilmarkedet snart udvikle sig vildt

Ugen der kommer: Skæbneuge for advokat sigtet for skattefusk for trecifret millionbeløb

Hvert kvartal kører Jakob Riis 12 timer med ambulancefolkene for at sikre, at topledelsens beslutninger matcher Falck-medarbejderne i frontlinjen

Peugeot 504 Coupé V6: "Man føler næsten, man er med i en gammel fransk film"

Liv, håb og krydderier

Nu er moden blevet flink og rar

Elise Brøchner trak stikket efter salget af Berlingske: "Da vi i koncernledelsen kørte hjem efter mødet, sagde jeg: "Bjørn, jeg skal ud"