Kæmpe aktiedrop i shoppingaktie efter regnskab
Adm. direktør i Boozt, Hermann Haraldsson.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den svensk noterede netbutik Boozt har fået sig en syngende kurslussing efter offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab.

Aktien droppede på et tidspunkt 17 pct., men nåede at genvinde lidt, så den lukkede i kurs 55,30 svenske kr. efter et fald på 9,2 pct.

Aktien har derfor aldrig været billigere.

Væksten i tredje kvartal nåede op på 37 pct., men intet i forhold til sidste års vækst i samme kvartal på 46 pct., ligesom den justerede EBIT-margin i årets tredje kvartal landede på minus 4 pct. mod -2,7 pct. i samme periode sidste år.

Det kan ikke blive værre

Til det svenske nyhedsbureau Direkt benægter Boozts adm. direktør, Hermann Haraldsson, at der er tale om strukturelle problemer i selskabet, der lever af at sælge modetøj via nettet, men som også har en fysisk butik i Købmagergade i København.

"Det kan ikke blive værre," lyder det fra Hermann Haraldsson til Direkts spørgsmål om den fysiske butik i København, der ifølge Boozt selv har sat negative spor i regnskabet pga. af "et svært detailmiljø og dårlig performance".

"Det er så dårligt, som det kan blive, men det er ikke et strukturelt problem. Det er et problem, som vi er nødt til at løse, og det kommer ikke til at fortsætte ind i 2020," siger direktøren til Direkt og lover, at problemet bliver løst i 2019.

Under regnskabsfremlæggelsen skulle Hermann Haraldsson ifølge Direkt have sagt, at Boozt "ikke er en offline-aktør", og derfor spørger nyhedsbureauet direktøren om det Boozt derfor diskuterer at lukke flagskibsbutikken i København.

"Nej, det er ikke et alternativ, som vi diskuterer. Vi anser, at der er meget at gøre, og det gør vi lige nu," siger Hermann Haraldsson til Direkt.

Sund lagersituation

Han fastslår desuden, at lagerniveauet er, "hvor det skal være" og, at Boozt har "en sund lagersituation", og at Boozt overvåger markedet uge for uge og derfor kan handle hurtigt, hvis situationen ændres.
Boozt har nedjusteret sin prognose for driftsindtægterne fra 2,4 pct. til 1,5-2 pct.

"Implicit siger vi med vores nye guidance, at fjerde kvartal i år bliver værre end fjerde kvartal sidste år i forhold til rentabilitet," siger han til det svenske nyhedsbureau og nævner i samme forbindelse, at mange af Boozts konkurrenter har store lagre, de skal af med, hvilket vil betyde flere priskampagner.   

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Peter Norvig fradømt retten til at være ejendomsmægler

Ikke-vestlige indvandrere får hvert tredje nye job: "Det er et tøbrud, vi længe har efterlyst"

Milliardsalg løfter kursanbefaling: Der er potentiale i Zealand Pharma ifølge analytiker

Succesfuld trekløver: Tre danske aktier i plus med over 100 pct i år

Teknisk analyse: Frygten i markedet er steget - hold dig fra disse fire aktieindeks

Home sælger erhvervskæde: Salgspris er hemmelig

Vanæret bilboss er formelt tiltalt for bedrageri i Japan

Skattestyrelsen går efter bitcoin-gevinster: Har fået 2700 danske navne fra finsk skattestyrelse

Mærsk lancerer forsikringsløsning til containerfragt