Stærkt nøgletal: Investorerne kan nu trække vejret lettere
Foto: Andrew Nelles/Ritzau Scanpix
Et lille plaster på såret til de nødlidende aktiemarkeder landede her til eftermiddag i form salget af eksisterende boliger i USA.

Salget har udviklet sig stærkere end forventet, da der i oktober er solgt 5,22 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening.

"Der har været en del uro i forhold til, hvor stærk væksten egentlig er i USA, mens den er blevet halveret i Europa og svagere i Kina," siger Kim Fæster, der er chefanalytiker i Jyske Bank.

"Investorerne har været bekymrede for, om denne svaghed ville sprede sig til USA, og derfor har vi de seneste dage og uger set de konjunkturfølsomme sektorer blive svækket på aktiemarkedet. Så når vi ser et stærkere end ventet nøgletal fra USA, så gør det, at vi godt kan trække vejret en smule lettere," siger Kim Fæster.

For hvis amerikanerne stadig køber boliger, er det ifølge ham en indikation på, at økonomien stadig har det godt.

"Amerikanerne køber stadig boliger, selvom realkreditrente er steget ret kraftigt det seneste år, den er steget med ca. 1 procentpoint," siger Kim Fæster.

Chefanalytikeren forventer desuden, at flere shortpositioner vil blive lukket, inden amerikanerne går på miniferie i aften, sker det, vil det trække aktierne yderligere op.

De ledende amerikanske aktieindeks ligger alle i lune plusser efter godt en times handel. 


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


ISS-boss om milliardsalg: "Vi træffer modige valg"

Først faldt de amerikanske aktier dybt - så kom de godt igen: Apple endte 0,7 pct. oppe

Analytiker: Investorerne tager fejl når de sælger massivt ud af teknologiaktier

Analyse: Beroligende ord fra EU redder ikke May

Finansminister Kristian Jensen er frustreret: Vi har brugt tid på de forkerte reformer

MHI Vestas bekræfter: Med i planer om gigantisk offshorepark i Vietnam

Storbank: Læger aner firdobling af Novos vækstmarked

Mange uenige med Jarlov: Massiv kritik af rapport om revisionspligt

Analyse: Hvem skal være topchef, Dybvad?