Markeder Af
Der er tirsdag fald over en bred kam i det danske eliteindeks, C25, som efter et kvarters handel ligger 1,3 pct. lavere i 1015,14 og følger en negativ tendens på de internationale markeder generelt.

I USA var store fald i Faang-aktierne, som Apple, Facebook og Amazon, som mandag rev tæppet væk under det amerikanske aktiemarked, hvor S&P 500-indekset lukkede 1,7 pct. lavere og faldt hele 1 pct. efter dansk børslukketid.

Stemningen er påvirket af bekymringerne for handelskrigen og usikkerhed om de amerikanske teknologiaktiers prissætning.

- Den nervøse stemning har presset dollarrenter og de asiatiske aktieindeks lavere, og der er lagt op til fald fra morgenstunden på de europæiske aktiemarkeder, skrev rente- og valutastrateg Morten Hassing Povlsen fra Jyske Bank før åbningen i en morgenkommentar.

William Demant falder 3,7 pct. fra åbningen, mens branchekollegaen på høreapparatmarkedet, GN, ligger 3,4 pct. lavere i 250 kr. Det sker efter regnskabsnyt fra den schweiziske høreapparatvirksomhed Sonova, som tirsdag morgen præsenterede et lidt ringere halvårsresultat end ventet.

Lundbeck har desuden startet dagen 2,9 pct. lavere, mens Danske Bank falder 2 pct. til 132,85 kr. efter mandagens hvidvaskhøringer i Folketinget.

Sænkede anbefalinger har også bragt fokus på forsikringsaktierne Tryg og Topdanmark.

Tryg blev sent mandag sænket til "sælg" fra tidligere "neutral" af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Kursmålet for aktien fastholdes på 153 kr., svarende til et negativt potentiale på godt 5 pct., fremgår det af Bloomberg.

Aktien falder tirsdag 2,2 pct. til 158,10 kr.

Der er også analysenyt om Topdanmark, som Nordea Markets har valgt at sænke anbefalingen af til "sælg" fra før "hold". Kursmålet lyder på 280 kr. for aktien, som fra åbningen falder 3,1 pct. til 303,80 kr.

I C25 er det kun Royal Unibrew med et plus på 0,9 pct. til 492 kr., som stiger.

Tirsdag morgen er det endvidere fremme, at ABG har hævet kursmålet for aktien i Rockwool til 2201 kr. fra tidligere 1883 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser data fra Bloomberg News. Aktien falder imidlertid fra start 1,6 pct. til 2174 kr.

Derudover har DFDS fået sænket sit kursmål til 335 kr. fra 380 kr. hos amerikanske Morgan Stanley, som ifølge Bloomberg gentager anbefalingen "ligevægt" for aktien, som tirsdag falder 4,4 pct. til 237 kr.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift