Bagmandspolitiet jagter Brittas værdier
Når Britta Nielsen lørdag fremstilles i grundlovsforhør i svindelsagen til 111 millioner kroner, vil anklageren formentlig bede om lukkede døre, da efterforskningen ikke er slut og der er medsigtede på fri fod. Hendes forsvarer oplyser fredag til TV2 News
Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Penge Af
Selv om den svindelsigtede Britta Nielsen nu er anholdt og ankommet til Danmark er Bagmandspolitiets efterforskning af sagen langt fra slut.

Det fortæller politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK), i daglig tale Bagmandspolitiet.

Blandt andet arbejder en gruppe i Bagmandspolitiet på at opspore så mange af de 111 millioner kroner, der er forsvundet, som muligt.

- Gruppen arbejder på at indsamle værdier af alle slags. Det være sig i form af friværdier i ejendomme, køretøjer, kontanter og hvad der ellers måtte være investeret i, siger Thomas Anderskov Riis.

- Dem beslaglægger vi så, og så opgør vi dem på det tidspunkt, hvor vi træffer afgørelse om tiltale.

Han vil fredag ikke fortælle, hvad sigtelsen mod Britta Nielsen lyder på. Hun og en medsigtet mand vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor sigtelserne vil blive læst op.

Derefter kan anklageren bede dommeren lukke dørene, så offentligheden afskæres fra at høre de sigtedes forklaringer og få indsigt i politiets materiale mod dem.

- Vi får se, hvordan anklageren vil rejse det, siger politiinspektøren.

- Men det er klart, at vi har behov for at skjule en del af den efterforskning, der foregår, og der er medsigtede på fri fod. Så man skal nok forvente, at der bliver anmodet om lukkede døre, tilføjer han.

Britta Nielsen og den medsigtede mand blev tidligere på ugen anholdt i Sydafrika, og de ankom fredag til Danmark, efter at have indgået en aftale med de sydafrikanske og danske myndigheder.

- Det forløb er vi meget tilfredse med. Der blev indgået en smidig og god aftale mellem SØIK og de sydafrikanske myndigheder, fortæller Thomas Anderskov Riis.

- Det hænger selvfølgelig også sammen med, at den hovedsigtede gerne ville hjem til Danmark hurtigst muligt.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour.

Men til TV2 News fortæller han, at Britta Nielsen har det rimeligt fint efter omstændighederne.

- Efter mit råd har hun valgt ikke at udtale sig til politiet, og hun har endnu ikke taget stilling til sigtelsen, siger forsvareren til TV2 News.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trump giver Barr grønt lys til at offentliggøre Rusland-rapport

Aktier: Recessionsfrygt sendte Pandora og Ambu ned

Theresa May: Ikke nok opbakning til at holde tredje afstemning om brexit-aftale

Datatilsynet politianmelder taxiselskab og indstiller dem til millionbøde

USA: Rød åbning med bankaktierne i mindre optur

Ejere af hvidvaskanmeldt minibank: Københavns Andelskasse ville være en sund bank, hvis vi havde fået lov til at rydde op

Zealand-boss: Alexion-aftale kan være over 13 mia. kr. værd

Nilfisk indgår samarbejde med udvikler af kunstig intelligens

Vestager straffer Nike for at styre salg af fodboldtrøjer