Aktieåbning i USA: Walt Disney belønnes i ellers surt marked
Foto: Scanpix/Brendan McDermid
Penge Af
De amerikanske aktier er startet i rødt fredag, hvor udviklingen følger den fra både Asien og Europa, hvor markederne har været malet i rødt fredag.

En væsentlig del af forklaringen kommer fra netop USA, hvor landets centralbank, Federal Reserve, torsdag aften ikke lod sig mærke af oktobers voldsomme turbulens og kursfald på aktiemarkederne.

Ved et rentemøde i banken blev den ledende rentesats ganske vist fastholdt, men kommentarerne om fremtiden stod lige så klart som tidligere: der er flere renteforhøjelser i vente, og den næste kommer forventeligt til december.

De amerikanske aktier nåede da også allerede at bakke lidt oven på udmeldingerne torsdag aften, men fra handelsstart fredag fortsætter nedturen.

S & P 500-indekset falder fra start med 0,6 pct., mens Nasdaq bakker med 0,8 pct., og Dow Jones-indekset falder 0,4 pct.

DISNEY I POSITIVT FOKUS

Blandt selskaberne er der - trods den røde start - positivt lys over Walt Disney, der i sit fjerde kvartal 2017/18 havde stor succes med filmmarkedet og sine forlystelsesparker.

Det var med til at løfte resultaterne i perioden op over det ventede, viste regnskabet torsdag aften.

Disney kom gennem kvartalet med et justeret overskud per aktie på 1,48 dollar, mens omsætningen landede på 14,31 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,34 dollar og en omsætning på 13,74 mia. dollar.

Aktien stiger med 2,4 pct. til 118,81 dollar fra start.

SPILUDVIKLER SKUFFER OG DYKKER

Ligeledes i underholdningssektoren var der omvendt skuffende takter fra spiludvikleren Activision Blizzard efter det amerikanske markeds lukning torsdag.

Selskabet kom gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 52 cent, mens omsætningen landede på 1,51 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 49 cent og en omsætning på 1,66 mia. dollar.

Forventningerne til hele 2018's indtjening per aktie ligger fortsat under markedets, og det gør ondt på aktien, der falder med 12,6 pct. til 54,88 dollar i den tidlige handel.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Nyt Pandora-regnskab: Skyder aktien til tops i C25 med stigning på over 7 pct

Politikere provokeret af kviklånsfirmaer: Nu er flertal klar til at sætte loft over renten

Jyske Bank i stor ledelsesrokade

Jyske Bank indfører negative renter for velhavende privatkunder

Analytiker efter positivt regnskab: "Pandora vil outpeforme markedet"

Jyske Bank-aktie danser på stedet efter rentenyhed og større rokade

BMW forener nyt og gammelt med jubilæumsmotorcykel

Købmanden kom fra fattige kår: En fjer blev til 26 milliarder

Matas' netsalg boomer: Omsætningen stiger - men indtjeningen dykker