Råvarer: Højere udbud presser olieprisen ind i et bear-marked
Foto: Scanpix
Markeder Af
Et stigende udbud og bekymringer for en afmatning i økonomien presser fredag oliemarkedet, hvor prisen på den amerikanske råolie nu er omkring 20 pct. lavere end i starten af oktober. Det gælder både Brent- og WTI-olie, der her nåede det højeste niveau i fire år, skriver Reuters.

"Mens eksporten fra Opec (Organisationen af Olieeksporterende Lande, red.) fortsætter med at stige, fortsætter lagrene med at blive opbygget, hvilket sætter pres på oliepriserne. En afmatning i den globale økonomi er fortsat den største nedadrettede risiko for olien," siger analytikere ved Bernstein Energy til Reuters.

De sidste uges faldende oliepriser kommer oven på en optur mellem august og oktober, hvor prisen på råolie steg forud for sanktioner mod Irans olieeksport 5. november.

Sanktioner fjerner dog ikke så meget olie fra markedet som første ventet, da Washington har gjort flere undtagelser, hvilket giver iranske handlere muligheder for fortsat at sælge begrænsede mængder af råolie i mindst yderligere seks måneder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 70,69 dollar mod 71,50 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,54 dollar mod 61,09 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 6117,5 dollar mod 6144 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stingende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart