Valuta: Signaler om flere rentehop løfter dollar
Foto: Scanpix
Markeder Af
Dollar ligger fredag morgen styrket over for euro, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på torsdagens rentemøde som ventet fastholdt renten, men samtidig bekræftede, at den agter at stramme sin pengepolitik gradvist i den kommende tid.

Dermed er der forsat udsigt til voksende renteforskelle over Atlanten, der vil give investorerne et større renteafkast på dollar frem for euro.

- Den amerikanske centralbank synes klar til at hæve renterne i december. Banken er i det store hele upåvirket af korrektionen på aktiemarkederne i oktober, siger Ray Attrill, valutachef hos NAB, til Reuters.

I sin rentemeddelelse fremhæver centralbanken dog som noget nyt, at de amerikanske husholdningers forbrug er "fortsat med at vokse stærkt", men at erhvervslivets investeringer har "behersket sig" fra det tidligere høje niveau.

Federal Reserve har hævet sin toneangivende rente ved tre lejligheder tidligere i år - i marts, juni og september. Alle gangene har været med den nuværende formand for centralbanken, Jerome Powell, i spidsen. Han afløste i februar den tidligere centralbankchef Janet Yellen og er udpeget af præsident Donald Trump.

Ud over renteforhøjelsen i december har banken også indikeret yderligere forhøjelser i 2019.

Euro koster fredag morgen 1,1348 dollar mod 1,1426 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 113,90 yen mod 113,79 yen torsdag ved dansk lukketid.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trump giver Barr grønt lys til at offentliggøre Rusland-rapport

Rædselskabinettet: Her er kunderne i den hvidvaskanmeldte andelskasse

Aktier: Recessionsfrygt sendte Pandora og Ambu ned

Viacom letter på aftale med AT&T og topper S&P 500-indekset

Theresa May: Ikke nok opbakning til at holde tredje afstemning om brexit-aftale

Datatilsynet politianmelder taxiselskab og indstiller dem til millionbøde

Trump anerkender Golanhøjderne som en del af Israel

Ejere af hvidvaskanmeldt minibank: Københavns Andelskasse ville være en sund bank, hvis vi havde fået lov til at rydde op

Zealand-boss: Alexion-aftale kan være over 13 mia. kr. værd