Aktier: Fjernøsten i bakgear grundet bekymring om kinesisk opbremsning
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske markeder vender alle ned på grund af bekymringer om opbremsning i den kinesiske økonomi. Fredag falder aktiemarkederne med op til 2,4 pct. - værst går det for Hans Seng-indekset i Hongkong.

Og netop på børsen i Hongkong er det bankaktierne, der lider mest under bekymringerne. Det sker, efter at det er kommet frem, at de kinesiske myndigheder har planer om at sætte maksimumsgrænser for lån til private selskaber, skriver Bloomberg News.

Sektoren falder med 1,9 pct. i Hang Seng-indekset.

Oveni kommer, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i torsdagens rentemelding som ventet fastholdt sin toneangivende rente i intervallet 2,00 til 2,25 pct., og indikerede stadig "yderligere gradvise forhøjelser".

"Resultatet fra rentemødet og de efterfølgende kommentarer var ikke nogen stor overraskelse. Men det gav markedet en mulighed for at sælge ud efter stigninger i aktiemarkedet i de forrige dage," siger Masahiro Ichikawa, seniorstrateg i Sumitomo Mitsui Asset Management, til Reuters.

Federal Reserve fastholdt synet på økonomien med en stærk økonomi, det samme gælder arbejdsmarkedet, og inflationen er nær bankens mål på 2,0 pct. om året. Meldingen understregede bankens intentioner om at fortætte med sine renteforhøjelser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,7 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,3 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,4 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 1,1 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,3 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever begge tilbagegang på 1,3 pct.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,7
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng -2,4
China Shanghai Composite -1,3
China CSI 300 -1,3
Taiwan Taiex -1,1
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI -0,8
Sydney ASX 200 -0,4


Indeksværdi klokken 05.55.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stigende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart