USA: November begynder som oktober sluttede - med plusser på aktiemarkedet
Foto: Joe Raedle / AFP / Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier indleder november, hvor de slap i oktober. Med kursstigningerne. Dermed er der lagt op til den tredje dag i træk med plusser efter en måned, der ellers bød på store kursfald.

Det brede S&P 500-indeks ligger kl. 13:05, amerikansk østkysttid, oppe ned 0,8 pct., mens det teknologitunge Nasdaq vinder 1,3 pct. Dow Jones-indekset går også frem med 0,8 pct.

Den positive aktiestemning torsdag skyldes fortsat stærke regnskaber fra de amerikanske selskaber, som er midt i regnskabssæsonen, samt positive toner fra fra fronten i handelskrigen mellem Kina og USA.

Positivt nyt fra Trump og Xi

Torsdag har USA's præsident, Donald Trump, på Twitter udtrykt optimisme omkring handelsdialogen med Kina inden det kommende G20-topmøde i Buenos Aires.

- Har lige haft en meget god samtale med præsident Xi Jinping fra Kina. Vi talte om mange emner, med tung vægt på handel. De diskussioner bevæger sig pænt fremad med planer om møder ved G20 i Argentina. Har også haft gode samtaler med Nordkorea, tweetede Trump torsdag.

Det er dog fortsat et nervøst marked efter kursfaldene i oktober, hvor S&P 500 faldt med 6,9 pct., mens Nasdaq tabte 9,2 pct.

- Investorerne er nervøse og reagerer på ethvert tegn på, at en vækstopbremsning er i horisonten. Er det tid til at gå i panik og fuldstændig forlade markedet? Nej, skriver Chris Hyzy, investeringschef i Bank of Americas formueforvaltning, i en analyse, ifølge The Wall Street Journal.

Blandt sektorerne fører råvarer og materialer an i S&P 500 med et plus på 3,5 pct., trukket af Dowdupont: Cyklisk forbrug følger efter med et plus på 1,7 pct., mens industriaktierne er nummer tre en stigning på 1,5 pct.

It-aktierne, som udgør 20 pct. af værdien af indekset, går frem med 0,7 pct., mens kommunikationsservice, hvor navne som Facebook, Googles moderselskab, Alphabet, og Netflix ligger, stiger 0,1 pct.

I bunden af sektorerne ligger energi og forsyning, der mister henholdsvis 0,1 og 0,7 pct. Olieprisen falder torsdag med mere end 2,5 pct., og det trækker energiaktierne ned.

Stærke regnskaber

På selskabsfronten er der plusser til Amazon på 2,4 pct. og til chipproducenterne Intel og Nvidia på henholdsvis 2,6 pct. og 2,5 pct. Netflix vinder samtidig 3,1 pct.

Regnskabssæsonen er på sit højeste i USA i disse dage. Torsdag kommer der efter markedets lukning nyt fra verdens største børsnoterede selskab, Apple, som forud for den begivenhed stiger med 0,2 pct.

Inden da har investorerne dog hørt nyt fra kemikoncernen Dowdupont, som i sin tid overtog Danisco. I forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, hvor indtjeningen var lidt bedre end ventet, fortæller Dowdupont, at selskabet nu venter at kunne spare 300 mio. dollar som følge af sidste års fusion mellem Dupont og Dow Chemical.

Aktien stiger med 6,9 pct.

Forsikringsgiganten AIG stiger desuden med 3,5 pct. Trods et overraskende underskud i tredje kvartal, da katastrofeudbetalingerne på grund af orkanen Florence i USA og tyfoner i Japan var større end ventet. Selskabet forbedrede dog sin combined ratio i forhold til samme periode sidste år, selv om den fortsat vidner om tab på forsikringsdriften, men topchef Brian Duperreault lover fortsat, at forsikringsdriften vil være positiv ved årets udgang.

Spotify er omvendt under pres og falder med 6,4 pct., da den svenske musikstreaming-tjeneste ser en lavere omsætning i fjerde kvartal, end analytikerne havde håbet.

I USA er der også fokus på israelske Teva, som har danske Kåre Schultz i chefstolen. Selskabet kom torsdag i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal med sin tredje opjustering i år, og aktien stiger med 12,2 pct. på børsen i New York.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Domstole sætter virksomheder bagerst i køen: "Lige nu er jeg ikke specielt stolt af den tid det tager"

Skat gav frikort til arabiske oliefonde ved en fejl

Formand og næstformand i Sydbank trækker sig efter uenighed

Energiminister: Saudisk olieproduktion tilbage på sporet inden oktober

Topsøe-familien fandt biotekdrøm ved familiemiddag: Nu går den efter milliardnotering i USA

Investeringsøkonom: Det lægger op til mærkbare besparelser i Sydbank

Oliepris falder efter nyt om saudiarabisk produktion om 2-3 uger

USA: Centralbanken pumper milliarder ind i finansielle system