USA: Stærk afslutning på hård oktober for aktiemarkedet
Foto: Brendan McDermid / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier sluttede en ellers rædselsfuld oktober med at slå en positiv tone an, da fremgangen tirsdag fortsatte med øget styrke onsdag.

Onsdagen var uden bekymrende nyheder om den globale økonomi eller handelskrigen mellem USA og Kina, og aktiehandlen var derfor præget af stærke amerikanske regnskaber. Mest i fokus var Facebooks tal, som ganske vist ikke imponerede, men omvendt kunne berolige investorerne.

Det brede S&P 500-indeks lukkede på den baggrund med et plus på 1,1 pct., mens det teknologitunge Nasdaq bragede op med 2,0 pct. Dow Jones-indekset steg samtidig med 1,0 pct.

Blandt sektorerne var der fremgang til 8 ud af 11 i S&P 500 med it-aktierne i top. Sektoren, som udgør 20 pct. af indeksets markedsværdi, steg med hele 2,4 pct., mens kommunikationsservice med navne som Facebook, Netflix og Googles moderselskab, Alphabet, i sig, gik op med 2,2 pct.

Cyklisk forbrug fulgte efter med plus på 1,6 pct.

I bunden af sektorerne fandt man fast ejendom og forsyningsaktierne, som begge faldt med 1,4 pct. og 1,2 pct.

FANG og Facebook

Oktober har været en meget hård måned for investorerne i USA. S&P 500 faldt samlet - trods onsdagens stigning - med 6,9 pct. i perioden, mens Nasdaq har tabt 9,2 pct. For selskaberne i FANG-indekset, som har de ti mest værdifulde globale teknologiselskaber i sig, har der været tale om et fald på hele 7,1 pct., selv om det onsdag gik kraftigt op med 3,7 pct.

Onsdagens gode stemning - især omkring teknologiaktierne - skyldtes blandt andet Facebooks regnskab, som blev lagt frem tirsdag aften. Her blev den værste frygt nemlig ikke til virkelighed.

Tallene bekræftede, hvad ledelsen havde varslet i juli, at væksten i både brugere og omsætning vil bremse op i tredje og fjerde kvartal, men verdens største sociale medie levede alligevel næsten op til konsensus på omsætningen, mens bundlinjen var pænt bedre end forudset.

Aktien i Facebook steg med 3,8 pct. onsdag.

- Der er håb om, at noget vil redde os. Måske det er Facebook, gode økonomiske nøgletal eller en positiv nyhed om handelspolitik mellem USA og Kina, sagde Jordi Visser, investeringschef hos Weiss Multi-Strategy Advisers, til The Wall Street Journal.

Der var også solide plusser til Amazon på 4,4 pct., Microsoft på 3,0 pct. og Apple på 2,6 pct. Googles moderselskab, Alphabet, vandt desuden 3,9 pct., mens Netflix røg op med 5,6 pct.

Stærke regnskaber

Ud over Facebook kom eBay tirsdag aften også med sit kvartalsregnskab. Bundlinjen var bedre end ventet, mens omsætningen var lidt under konsensus. Prognosen for overskuddet i fjerde kvartal var på niveau med forventningerne i markedet. Aktien vandt onsdag 5,9 pct.

Den amerikanske telekoncern Sprint opjusterede onsdag sine forventninger til 2018/19 efter et uventet stærkt resultat i andet kvartal af det forskudte regnskabsår. Det er den anden opjustering i dette regnskabsår, og den nye prognose er bedre end konsensus.

Også T-Mobile US lagde tal frem tirsdag, og de viste bedre indtjening og omsætning end ventet i tredje kvartal.

Samtidig har T-Mobiles hovedejer, Deutsche Telekom, onsdag godkendt planerne om en fusion med netop Sprint.

Aktien i T-Mobile US steg med 7,2 pct., mens Sprint vandt 7,8 pct.

GM bragede op


General Motors solgte færre biler i tredje kvartal sammenlignet med året før, men omsætningen steg, og det justerede overskud fik et klart løft, viste bilproducentens regnskab. Samtidig spår General Motors nu, at koncernen vil nå den øvre ende af sit udmeldte prognoseinterval. Aktien gik op med 9,1 pct.

Yum! Brands, der står bag Kentucky Fried Chicken, Pizza Hut og Taco Bell, serverede også et noget større overskud end ventet til aktionærerne i tredje kvartal. Aktien steg 4,6 pct.

Endelig kunne kosmetikgiganten Estee Lauder trumfe analytikernes forventninger til selskabets første kvartal. Det blev krydret med en opjustering af prognosen for helåret. Aktien gik frem med 4,7 pct.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed for beslutningstagere i 2020

Børsen Impact 2020 samler Børsens redaktører de danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Mød dem, der sætter dagsordenen og styrer, hvad der rammer dit skrivebord i de kommende år.

Har du fået din invitation?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sådan kan et sabbatår blive en vigtig karriere-investering

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Studie Center

Forsiden lige nu


Boligejere kan minimere risikoen med overset trick - men få kender til det

Ny højspændingsforbindelse vil gøre strømmen dyrere for danske virksomheder

Louise Campbell om ændringer i hendes designs: "Jeg tager det personligt"

Maersk.com omsætter for 135 milliarder: "Det er et af verdens største websites"

Strøm er perfekt til en Bentley

Socialt fodboldnetværk runder vigtig milepæl med en mio brugere

Arktisk eventyr med kurs mod nord

Løkke med et sidste svirp til Venstres medlemmer: Nogen er nødt til at forstå, at vores bagland i dag er andet og mere end jer

Helle Ib: Tre ting er værd at hæfte sig ved i Ellemanns første landsmødetale