USA: Regnskabsregn og saudiske milliardaftaler i rødt marked
Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Markeder Af
Europas børser ligger i rødt, og den dårlige stemning rammer også i USA, hvor futures for de store indeks peger på fald mellem 1,4 og 1,7 pct.

Geopolitisk uro har påvirket aktiemarkederne, hvilket også ser ud til være billedet på det amerikanske marked. I USA påvirker de stigende statsrenter, handelskrigen med Kina samt situationen omkring Saudi-Arabien efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi.

  Netop Saudi-Arabien har sat underskrifter på aftaler, der vil indbringe et trecifret milliardbeløb fordelt på flere af landets sektorer, herunder olie og gas, på Future Investments-mødet i hovedstaden Riyadh.

Der er flere topchefer og politiske ledere, som har valgt at boykotte mødet grundet drabet på Kashoggi. Blandt andet møder Danmark ikke op ved topmødet. Heller ikke Storbritannien, Frankrig eller USA er til stede, skriver Reuters.

Selv om USA har boykottet mødet, er der alligevel to Texas-baserede oliefirmaer, som har været involveret i aftalerne i Riyadh. Det er olieserviceselskabet Halliburton, som præsenterede sit regnskab mandag, og olie- og gasfirmaet Baker Hughes.

Førstnævnte leverede et fladt regnskab mandag, men var fortrøstningsfuld for et stærkere 2019. Det var ikke nok til at tilfredsstille investorerne, og aktien faldt 3 pct. i mandagens handel. På formarkedet handles aktien også 1,7 pct. lavere. Baker Hughes steg omvendt 0,2 pct. i mandagens handel.

MCDONALD'S SLÅR ESTIMATER I REGN AF OPJUSTERINGER

Inden markedsåbning er der kommet regnskaber fra blandt andet McDonald's, Biogen, Verizon, United Technologies og Caterpillar.

McDonald's kunne i tredje kvartal notere sig det 13. kvartal på stribe med fremgang i det sammenlignelige salg på globalt plan. Den justerede indtjening per aktie endte således på 2,10 dollar mod ventet 1,99 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det kom i land på baggrund af en omsætning på 5,37 mia. dollar mod ventet 5,28 mia. dollar. Det belønnes i formarkedet, hvor aktien stiger 2 pct.

Medicinalvirksomheden Biogen solgte og tjente mere i årets tredje kvartal, end analytikerne havde ventet. Omsætningen landede på 3,44 mia. dollar mod ventet 3,32 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg. I forhold til samme kvartal året før er stigningen på 12 pct.

Aktien handles dog 1,4 pct. lavere på formarkedet.

Teleselskabet Verizon leverede en omsætning, som var helt som ventet i markedet, men selskabet toppede bundlinjeforventningerne en smule i tredje kvartal.

Verizon leverede en justeret indtjening per aktie på 1,22 dollar mod ventet 1,19 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Aktien falder 0,5 pct. i formarkedet

United Technologies, som laver alt fra flymotorer til elevatorer og rulletrapper, er kommet med en opjustering. Selskabet leverede et justeret overskud per aktie på 1,93 dollar i tredje kvartal, mens analytikerne havde ventet et overskud på 1,82 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For hele 2018 sigter United Technologies nu efter en justeret indtjening per aktie på 7,20-7,30 dollar mod tidligere ventet 7,10-7,25 dollar.

Aktien stiger 0,5 pct. på formarkedet.

Gravemaskineproducenten Caterpillar har leveret lidt bedre end ventet af analytikerne i sit tredje kvartal. Omsætning landede på 13,5 mia. dollar, hvilket lå over analytikernes estimat på 13,31 mia. dollar ifølge Bloomberg News. Selv om selskabet leverede lidt bedre end ventet, kan det ikke ses på aktien, som falder 5,4 pct. i formarkedet.

Der var en enkel nedjustering i regnskabssuppen fra post-it-producenten 3M. Selskabet, der har mere end 55.000 forskellige produkter på samvittigheden, havde et svært tredje kvartal, hvor resultaterne svigtede lidt i forhold til forventningerne.

Samtidig må selskabet sænke forventningerne til hele årets indtjening per aktie. For hele året sænkes forventningerne til 9,90-10,00 dollar fra den tidligere prognose på 10,20-10,45 dollar.

Det gør ondt på aktien i formarkedet, hvor den falder med 5,5 pct. i et generelt surt marked.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trump giver Barr grønt lys til at offentliggøre Rusland-rapport

Aktier: Recessionsfrygt sendte Pandora og Ambu ned

Theresa May: Ikke nok opbakning til at holde tredje afstemning om brexit-aftale

Datatilsynet politianmelder taxiselskab og indstiller dem til millionbøde

USA: Rød åbning med bankaktierne i mindre optur

Ejere af hvidvaskanmeldt minibank: Københavns Andelskasse ville være en sund bank, hvis vi havde fået lov til at rydde op

Zealand-boss: Alexion-aftale kan være over 13 mia. kr. værd

Nilfisk indgår samarbejde med udvikler af kunstig intelligens

Vestager straffer Nike for at styre salg af fodboldtrøjer