Daimler nedjusterer efter forsinkelse og dieseludfordringer
Foto: Arkivfoto: Ralph Orlowsk/Ritzau Scanpix
Penge Af
Forsinkede leveringer og udfordringer med dieselbiler af mærket Mercedes-Benz betyder, at den tyske bilproducent Daimler nu må nedjustere sine forventninger for 2018.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen fredag eftermiddag, hvor det også præsenterer foreløbige tal for tredje kvartal.

Daimler regner nu med, at indtjeningen på Mercedes-biler vil være "markant" under niveauet fra sidste år, skriver Bloomberg News. Tidligere var forventningen, at indtjeningen kun ville være "lidt under" niveauet.

"Den største faktor er en stigning i de ventede omkostninger i forbindelse med igangværende statslige procedurer og tiltag i flere regioner med hensyn til Mercedes Benz' dieselskøretøjer," lyder det i meddelelsen fredag eftermiddag.

Her fremgår det også, at bilmærket har oplevet et lavere salg på grund af forsinkede leveringer af køretøjer.

Bilproducenten venter nu også, at indtjeningen på Daimler-busser vil lande "markant" under sidste års, og det er en nedjustering fra "i samme størrelsesorden" som indtjeningen sidste år.

Det skyldes, at den del af forretningen oplever en faldende efterspørgsel i nogle markeder, oplyser Daimler.

Ifølge den tyske bilproducent har hændelserne også ført til, at driftsresultatet i tredje kvartal er betydeligt under markedets forventninger - og også lavere end i 2017.

I tredje kvartal endte driftsresultatet på 2,5 mio. euro for hele koncernen, mens Daimler i samme kvartal sidste år kunne præsentere et driftsoverskud på 3,4 mio. euro.

Daimler-aktien falder fredag eftermiddag 3,7 pct. på børsen i Frankfurt, og tidligere lød faldet på helt op mod 7 pct.



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trump giver Barr grønt lys til at offentliggøre Rusland-rapport

Rædselskabinettet: Her er kunderne i den hvidvaskanmeldte andelskasse

Aktier: Recessionsfrygt sendte Pandora og Ambu ned

Viacom letter på aftale med AT&T og topper S&P 500-indekset

Theresa May: Ikke nok opbakning til at holde tredje afstemning om brexit-aftale

Datatilsynet politianmelder taxiselskab og indstiller dem til millionbøde

Trump anerkender Golanhøjderne som en del af Israel

Ejere af hvidvaskanmeldt minibank: Københavns Andelskasse ville være en sund bank, hvis vi havde fået lov til at rydde op

Zealand-boss: Alexion-aftale kan være over 13 mia. kr. værd