Mulig hvidvask i Nordea giver panderynker på børsen
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Penge Af
Nordea er blevet anmeldt til politiet i Skandinavien for hvidvask af mere end en milliard kroner.

På aktiemarkedet giver det bekymring for, at sagen kan vokse.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er bankanalytiker i Sydbank. Omkring kl. 14.50 falder aktien over 4 pct. til 61,8 kr. 

"Der er bekymring, fordi det ligesom i tilsvarende sager kan være startskuddet til det, der er værre," siger han.

Mikkel Emil Jensen understreger, at sagen på nuværende tidspunkt har et omfang, der ikke vil udløse bøder i milliardklassen.

Han peger på, at sagen om hvidvask i Danske Bank har et omfang i en helt anden skala, der forventes at udløse bøder på flere milliarder kroner.

"Det beløb, der er fremme om Nordea, er ikke lige så stort, som man har set i andre hvidvasksager."

"Så set fra aktionærernes synspunkt skal det op i et væsentligt større omfang, for at det kan udgøre en trussel i forhold til milliardbøder," siger Mikkel Emil Jensen.

Det er hedgefonden Hermitage Capital Management, der har tilsendt dokumenter til Bagmandspolitiet i Danmark og Norge.

Det svenske bagmandspoliti vil kun bekræfte, at det har fået en anmeldelse mod en større bank.

Papirerne viser ifølge Børsen, at Nordea kan have overtrådt reglerne om hvidvask.

Hedgefonden har fundet mistænkelige overførsler for 1,1 milliard kroner. Pengene er gået via 365 konti i Nordea i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Nordea bekræfter, at den har kendskab til dokumenterne, men banken vil ikke kommentere kundeforhold og har derfor ikke noget at sige til beskyldningerne.

Men Nordea understreger, at den samarbejder med myndighederne i alle de lande, hvor den er.

"Som led i vores daglige arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet overvåger vi løbende kundeaktiviteten."

"I de tilfælde, hvor vi anser transaktioner for mistænkelige, indberetter vi dem til myndighederne," skriver Nordea i en mail.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stingende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart