USA: Plusser over hele linjen midt på dagen - Nasdaq  Composite oppe med mere end 2 pct.
Foto: Arkivfoto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Penge Af
Så er regnskabssæsonen for alvor i gang i USA. Efter en let start med en håndfuld bankregnskaber fredag og mandag er der tirsdag kommet nyt fra et par mere af de amerikanske storbanker, fra en af landets største sygekasser og fra medicinalkæmpen Johnson & Johnson.

Og regnskaberne er sammen med fremgang til it-aktierne med til at løfte stemningen i på aktiemarkedet tirsdag, hvor det brede S&P 500-indeks kl. 12:40, amerikansk østkysttid, stiger med 1,6 pct., mens Dow Jones-indekset vinder 1,5 pct. Teknologitunge Nasdaq, som faldt mest mandag, stiger desuden 2,1 pct.

"Indtjeningen bliver rigtig god i dette kvartal. Markederne skal håndtere to ting, som vil blive hos os i en rum tid: Det ene er højere realrenter, og det andet er bekymringen for handelstariffer," siger Krishna Memani, investeringschef hos OppenheimerFunds, til Bloomberg News.

"Hvis man tager et skridt tilbage og ser på markedet med et neutralt blik, så har intet ændret sig. Det eneste, vi har haft, er en korrektion på nogle procent."

Masser af grønt

På sektorfronten er der plusser over hele linjen i S&P 500-indekset. I toppen finder man it-aktierne, som stiger 2,3 pct., mens sundhed følger lige efter med en fremgang på 1,2 pct. Den nye sektor for kommunikationsservice vinder 1,7 pct. I bunden ligger dagligvarer og energiaktierne, men de stiger nu alligevel med 0,8 og 0,5 pct.

Blandt selskaberne er der plusser til alle de store i S&P 500-indekset. Microsoft trækker for med en stigning på 2,7 pct. Amazon vinder 1,8 pct. Apple stiger 1,1 pct. Facebook går op med 2,5 pct., og Googles moderselskab, Alphabet, vinder 2,1 pct.

Stærke bankregnskaber

Desuden trækker de regnskabsaktuelle selskaber også opad.

Storbankerne Morgan Stanley og Goldman Sachs har begge aflagt regnskaber i timerne forud for børsåbning og belønnes af investorerne. Morgan Stanley vinder 4,8 pct., mens Goldman stiger 1,6 pct.

Indtægerne var større end ventet for Morgan Stanley i årets tredje kvartal. Det samme gælder for Goldman Sachs', og bankens indtjening per aktie set over årets første tre kvartaler på 19,21 dollar er ifølge finanshusets snart afgående topchef, David M. Salomon, det højeste overskud per aktie for Goldman Sachs nogensinde.

Den gode stemning i finans trækker også andre store banknavne op med plus til JPMorgan Chase på 1,8 pct. og 1,5 pct. til Bank of America.

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, får til gengæld en mindre kurslussing med et fald på 3,9 pct. Det kommer efter et kvartalsregnskab, hvor indtægterne var solide, men hvor der var tegn på, at investorerne er nervøse og trækker penge ud.

Adobe løftet af vækstforventninger

Unitedhealth, den store amerikanske sygekasse, vinder 3,5 pct. efter et overraskende positivt tredje kvartal, hvor koncernen har fundet anledning til at løfte forventningerne til helåret.

Medicinalvirksomheden Johnson & Johnson får dog et klap på skuldrene af investorerne oven på et kvartalsregnskab. Johnson & Johnson omsatte for 1,5 pct. mere end forventet, da salget i tredje kvartal landede på 20,35 mia. dollar, og også indtjeningen per aktie overgik markedets prognoser. Aktien stiger 2,0 pct. til 137,51 dollar.

For maskinleverandøren WW Grainger udløser regnskabet for tredje kvartal dog ikke en kursgave. Aktien falder mest i S&P 500-indekset, da selskabet missede forventningerne til omsætningen og samtidig så sin driftsmargin indsnævret kraftigt. WW Grainger mister 13,4 pct.

Softwareselskabet Adobe topper derimod i indekset med et plus på 8,2 pct. Adobe løftede sent mandag sløret for vækstforventningerne til næste år - omkring 20 pct. - og de var højere end ventet.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stingende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart