Penge Af
Efter en formiddag med gennemgående sur stemning ser investorerne mandag lidt over middag ud til at være kommet i bedre humør.

Alle de ledende europæiske aktieindeks startede i minus, men flere af dem er skiftet over til grønne farver. Et af dem er det tyske DAX-indeks, der stiger 0,4 pct., efter at det startede 0,2 pct. lavere.

Også det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ser ud til at bevæge sig op mod neutralt niveau, da det nu blot falder 0,1 pct. efter tidligere at være faldet lidt mere.

Den stigende optimisme blandt investorerne følger i forlængelse af en morgenstund, hvor der både har været bekymringer om Italiens indsendelse af næste års budgetforslag til EU samt en forhandlingspause i diskussionerne omkring en brexit-aftale. Men de værste bekymringer ser altså ud til at være forduftet lidt over middag.

- Aktier er stadig der, hvor man bør lægge sine penge, især set i lyset af et obligationsmarked, som vil fortsætte med at finde vej tilbage til mere normale renteniveauer på baggrund af en sund global økonomi, siger William Hobbs, der er ansvarlig for investeringsstrategi hos Barclays Investment Solutions i London, til Bloomberg News.

Blandt de europæiske enkeltaktier er der særligt fokus på den britiske medicovirksomhed Convatec, som konkurrerer med danske Coloplast på markedet for stomi, kontinens og sårpleje. Selskabet falder 31,7 pct. efter at have nedjusteret sine forventninger til indeværende år, både hvad angår omsætningen og indtjeningen.

Convatec venter nu en organisk vækst i salget på 0-1 pct. mod tidligere 2,5-3 pct. Den justerede EBIT-margin ventes at lande i intervallet 23-24 pct. mod tidligere 24-25 pct.

I samme ombæring annonceres det, at direktør Paul Moraviec træder tilbage øjeblikkeligt, fordi han ønsker at gå på pension. Bestyrelsesmedlemmet Rick Anderson er midlertidig udnævnt til selskabets direktør.

I medicosektoren er der også fald til svenske Getinge, som bakker med 13,7 pct., efter at selskabet har måttet foretage en nedskrivning på 1,8 mia. svenske kr., svarende til 1,3 mia. kr., på grund af omkostninger forbundet med erstatningssager i USA og Canada for datterselskabet Atrium Medical.

Her er der rejst både individuelle sager og gruppesøgsmål om skader forvoldt af indopererede kirurgiske net. Det vil ifølge Getinge ramme driftsresultatet i tredje kvartal.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stingende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart