C25 i plus for første gang i otte dage: Pandora stormer frem med 9 pct.
Efter over en uge med tab i det danske eliteindeks kunne C25 fredag eftermiddag trække sig ud med et plus på 1,3 pct. 

Pandora stormede frem fra morgenstunden på baggrund af to historier, som mange investorer tolkede positivt, og fortsatte himmelflugten, så smykkeaktien sluttede med et spring på 8,9 pct. til kurs 424,70 kr. 

Før de otte dages fald satte ind, lå indekset i 1121,98, og for en uge siden lukkede C25 i 1068,83.

Hoppet i Pandora-aktien skyldtes dels rygter fra torsdag om, at selskabet har hyret en rådgiver til at hjælpe med at vurdere selskabets reelle værdi, hvis der skulle komme købstilbud udefra. Pandora selv afviste at kommentere oplysningerne.

Dels fik Pandora fredag i en forhandlerundersøgelse fra Carnegie den bedste feedback i USA i tre år, skriver Bloomberg News.

"Det er et sammensurium af de to historier, der spiller Pandora et puds på den positive side," siger senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

Investeringsbanken Carnegie tager jævnligt temperaturen på salget i Pandora-butikkerne ved at ringe rundt til en stribe forhandlere, og undersøgelserne giver ofte store udsving i Pandora-aktien. Torsdag steg smykkeaktien 7 pct.

Blandt de mest stigende aktier var også Bavarian Nordic, uden at der lå nyt bag. Aktien har været presset de foregående dage, og et comeback til biotekaktien er udtryk for, at investorerne igen har appetit på risiko, vurderer Martin Munk.

Bavarian-aktien steg 3,7 pct. til 154,75 kr.

ISS blev optaget til dækning af det fransk-tyske finanshus Oddo BHF med anbefalingen "køb" og et kursmål på 285 kr., viser data fra Bloomberg News.

Med kursmålet ser finanshuset et stigningspotentiale de næste 12 måneder for ISS-aktien på 33 pct. baseret på torsdagens lukkekurs på 213,60 kr. ISS-aktien steg 0,7 pct. til 215,10 kr.

Mærsk i nedre halvdel

A.P. Møller-Mærsk blev til gengæld ramt af lavere kursmål fra to finanshuse. Drewry sænker sit kursmål til 8500 kr., mens Goldman Sachs skruer en anelse ned til 10.200 kr., viser data fra Bloomberg News.

Fredag viste SCFI-indekset modsat pæn fremgang, og B-aktien i Mærsk steg 0,8 pct. til 8398 kr.

Carlsberg holdt også til i den nedre ende af eliteindekset. Bryggeriets indiske afdeling undersøges ifølge Reuters af myndighederne for en mulig ulovlig prisaftale med konkurrenterne. Ølaktien steg 0,4 pct. til 726,20 kr.

Tryg lukkede som den allernederste aktie, men det er der en god forklaring på. Torsdag viste Trygs kvartalsregnskab pæn toplinjevækst, men svindende indtjening, og fredag blev Tryg-aktien handlet uden retten til et udbytte på 1,65 kr. per aktie.

Aktien faldt dog 2,40 kr. til 151,70 kr.

Nilfisk i nyt fald

Nilfisk var torsdag ude med en nedjustering, der gav en kraftig negativ reaktion i aktien. 9,2 pct. endte den med at falde oven på Nilfisks meldinger om svækket salgsmomentum, frasalg, restruktureringer og nedlukning af flere fabrikker.

Fredag har flere børshuse kigget nærmere på aktien med reducerede kursmål som følge. Jyske Bank sænkede desuden anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb". I samme ombæring stopper Jyske Banks analytiker Janne Vincent Kjær med at dække aktien.

"Med udsigten til negativ organisk vækst i fjerde kvartal og forventninger, der formentlig vil være til den konservative side, ser vi ingen grund til at løbe efter aktien. I hvert fald ikke på kort sigt," siger hun i en skriftlig analyse.

Nilfisk-aktien faldt fredag 1,3 pct. til 263,00 kr.

Chr. Hansen er aktuel med sit årsregnskab mandag, så fredag var investorernes sidste chance for at positionere sig op til den begivenhed. Der er fokus på Chr. Hansens forventning til regnskabsåret 2018/19, som gerne skal byde på nye høje vækstrater.

Aktien faldt 0,3 pct. til 594,00 kr.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Konkurs har givet Emil Thorup en gedigen mavepuster: "Det er helt usammenligneligt med noget andet, jeg tidligere har oplevet"

    USA/aktier: Fremgang fredag sikrede et plus på 2,5 pct for hele ugen

    Så skete det: Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

    Ugen der kommer: Hvad skal Mærsk leve af i fremtiden?

    Medie: Facebook risikerer milliardbøde efter krænkelser af privatliv

    Bravida i rekord - danske entreprenører skal stå tidligt op for at følge med de udenlandske

    Fredagens aktier: DSV kravlede op på Panalpina-nyt i grønt marked

    USA/middag: Aktier løftes af opmuntrenede handelsnyt

    Danske Bank har valgt advokatfirma til sag i USA