Danske Bank: Berenberg sænker kursmål men fastholder anbefaling
Danske Bank er indblandet i en enorm hvidvasksag.
Foto: Danske Bank/Free
Penge Af
Berenberg ser vedblivende usikkerhed om Danske Bank den kommende tid som følge af hvidvasksagen i Estland og risikoen for store bøder, og finanshuset betegner bankens beslutning om at aflyse sit aktietilbagekøbsprogram for 2018 som "fornuftig".

I en ny analyse sænker Berenberg kursmålet for Danske Banks aktie med 20 kr. til 190 kr., hvilket afspejler et bødeomfang på 6,5 mia. kr. og er drevet primært af en ventet aflysning af aktietilbagekøb frem til 2020. Anbefalingen på "hold" gentages.

Ifølge Berenberg har aktien i Danske Bank underpræsteret i forhold til de øvrige banker i Stoxx 600 med 30 pct. i år, og den udvikling understreger, at investorerne fokuserer på omfanget af potentielle bøder fra myndighederne og en deraf afledt påvirkning af bankens strategi.

- Givet tidshorisonten for myndighedsundersøgelser ser vi ikke de store katalysatorer for aktien inden for den nærmeste fremtid, skriver Berenberg i analysenotatet og venter, at banken vil fortsætte med holde sig fra aktietilbagekøbene, indtil der er klarhed om det eventuelle bødeomfang, særligt i relation til de amerikanske myndigheder.

Forskellige bødestørrelser risikerer nemlig at få betydning for den strategiske kurs, og hvis en stor bøde reducerer bankens kernekapitalprocent til under ledelsens interne mål, så kan det tvinge den til strategiske ændringer - såsom nedsættelse af udbytter og en begrænsning af vækst og investeringer.

Berenberg mener i forhold til det, at Danske Bank kan absorbere totale hvidvask-relaterede bøder på 14 mia. kr., før det går ud over bankens nuværende strategi. I modellerne hos Berenberg er der taget afsæt i en bøde på 6,5 mia. kr.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Så skete det: Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

    Medie: Facebook risikerer milliardbøde efter krænkelser af privatliv

    Bravida i rekord - danske entreprenører skal stå tidligt op for at følge med de udenlandske

    Fredagens aktier: DSV kravlede op på Panalpina-nyt i grønt marked

    USA/middag: Aktier løftes af opmuntrenede handelsnyt

    Danske Bank har valgt advokatfirma til sag i USA

    Trump bekræfter: Vil erklære nødretstilstand for at få grænsemur

    Carnegie om ny Pandora-topchef: "Det er en anden profil, end det optimisterne havde sat næsen op efter"

    Tidligere Morningstar-chef forlader nystartet investeringsfirma