C25 gisper efter luft oven på dybt dyk under 1000 point
Afgørende førstehjælp til C25 kom fra uventet kant - smykkeselskabet Pandora gik fra mest faldende aktie tosdag morgen til mest stigende torsdag middag.
Foto: Arkiv: Magnus Møller
Penge Af
Torsdag dykkede det danske eliteindeks C25 under 1000 indekspoint for første gang siden december 2016. 

Aktieåbningen var præget af den helt igennem elendige stemning, som investorerne oplevede i både USA onsdag aften og over hele Asien torsdag morgen. 

Efter få minutters handel var indekset helt nede i 985 point, et fald på over 3 pct. fra onsdagens lukkeniveau. 

Det meste af formiddagen kæmpede indekset for at nå tilbage over 1000 point, og det var den udskældte Pandora-aktie, der kom til undsætning.

Rygter i markedet om købsinteresse for smykkeselskabet gav aktien et voldsomt løft fra omkring minus 5 pct. og den mest faldende torsdag morgen til plus 7 pct. og den mest stigende først på eftermiddagen.

Den kurseksplosion er med til at sikre, at C25 ligger omkring 1005 point ved 13.30-tiden og dermed har mere end halveret dagens fald til 1,4 pct. 

Men det kan ikke skjule, at C25 har haft en virkelig hård oktober med voldsomme kursfald til de tunge aktier som Danske Bank 15 pct., Novo Nordisk 11 pct. og Mærsk 10 pct., som også svarer til C25's udvikling siden udgangen af september. 

Alle 25 aktier ligger med minusser for oktober, men til manges mulige overraskelse er det nu Pandora, der har klaret sig bedst i perioden med et fald på godt 3 pct. 

 


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: Investorer får kun lidt hjælp fra Powell - Federal Reserve dybt splittet om fremtiden

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Gevinst på 50 mia hvis folk i job arbejder mere

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019

Morten Østergaard: Man løber ikke om hjørner med os

Analytikere forventer snarlige rentenedsættelser efter nyt fra Fed