Penge Af
Opdateret klokken 12.54 - Aktien i Pandora er pludselig vendt rundt torsdag middag, hvor værdipapiret er gået fra et stort fald til en markant stigning på over 5 pct.

Det sker på baggrund af rygter i markedet, der peger på, at smykkeselskabet er i færd med at søge rådgivere til et eventuelt frasalg af forretningen.

Det peger flere markedsaktører på.

- Pandora har ikke været ude at bekræfte rygtet. Men passer det, så skal aktien stige, siger Michael Friis Jørgensen, der er analytiker hos Alm. Brand Markets, til Ritzau Finans.

Der har tidligere været skriverier om, at der står kapitalfonde klar til at købe Pandora. Men selskabet har ikke selv været ude med oplysninger i den retning, og investor relations-afdelingen i selskabet oplyser torsdag til Ritzau Finans, at det ikke har nogen kommentarer.

Men flere steder i markedet florerer rygterne om, at Pandora er ved at forberede et muligt salg.

- Der er igen snak om, at Pandora kunne være et opkøbsemne for kapitalfonde. For ikke så længe siden var det nævnt i en italiensk avis også, og dengang så vi også en lignende bevægelse i aktien, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Meget tyder på, at en interesseret part har henvendt sig til selskabet, og derfor afsøger Pandora nu mulighederne hos en rådgiver, lyder vurderingen fra Alm. Brand Markets.

- Hvis det viser sig at holde stik, så er Pandora blevet kontaktet uformelt om en overtagelse. Og det er derfor, at de nu går ud og søger rådgivere, siger Michael Friis Jørgensen.

Pandora-aktien stiger over middag med 6,7 pct. til 390 kr. Inden stigningen satte ind, lå aktien i omtrent 352 kr. - svarende til et fald på 3,7 pct. for dagen.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk indkøber stikker kæp i Kåre Schultz' vækstplan

Danske Bank får igen hugget af kursmål: Barclays barberer 35 pct af

Han er formand for Ilse Jacobsen: Hvor blev meningsfuldheden af, Morten Albæk?

Overblik: Danske analytikere elsker Novo Nordisk-aktien

Danske pensionskasser om australsk samarbejdspartners rolle i skattefidus: Det er nyt for os

Kopenhagen Fur-boss skifter til Løgismose Meyers: Pelskæmpe henter ny topchef internt

Kunstanmeldelse: Der er malet med store armbevægelser på Aros

Har Skoemagerkroen Midtsjællands bedste smørrebrød?

Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto