Penge Af
Mærsk og den internationale handelsstrid er blandt tirsdagens fokuspunkter på det danske aktiemarked, der umiddelbart ser ud til at starte uden en specifik underliggende tone, hvis indikationerne fra udlandet kan overføres til Danmark.

Handelsspændingerne mellem USA og Kina fortsætter med at tage overskrifterne på de globale aktiemarkeder, og siden dansk lukketid mandag har de amerikanske aktier bevæget sig sidelæns, mens futuresmarkedet tirsdag morgen indikerer mindre fald på under 0,1 pct.

Den tyske DAX-future ligger samtidig med en marginal stigning, mens den britiske FTSE-future viger en anelse.

Mandag bakkende det danske eliteindeks, C25, med 0,8 pct. til et slutindeks på 1117,94.

HANDELSSTRID KAN RAMME MÆRSK

Mærsk var mandag blandt de danske aktier, der blev ramt af den omsiggribende handelsstrid, og tirsdag kan det negative fokus fortsætte med at påvirke koncernen, der er følsom over for udsving i verdenshandelen.

Mærsks B-aktie faldt mandag 1,2 pct. til 9320 kr.

Danske Bank er fortsat i fokus efter sidste onsdags hvidvaskrapport. Siden da er aktien faldet knap 5 pct., da hvidvasksagen kan give usikkerhed i lang tid, og sandsynligheden for store bøder er steget. Det vurderer Handelsbanken, der ser flere negative konsekvenser af hvidvasksagen ud over milliardbøder - blandt andet kan Danske Bank miste momentum i forretningen, da banken formentlig må investere mere i kontrolfunktioner og processer, der kan sikre, at den opfylder lovgivningen, og at noget lignende ikke sker igen.

Danske Bank faldt mandag 2,2 pct. til 166,35 kr.

Forsikringskoncernen Trygs køb af kollegaen Alka trækker ud, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har betænkeligheder ved transaktionens indvirkning på dynamikken i det danske forsikringsmarked.

Ikke uventet er Tryg uenig med myndighederne, men har indgået i en dialog for at løse udfordringerne og har også afgivet et ikke-strukturelt tilsagn, der ventes at løse problematikken.

Tryg steg 0,7 pct. mandag til 161,70 kr.

Vestas' helt store rival, General Electric (GE), lancerer en ny vindmølle, der er blandt de allerstørste til onshore-projekter med en kapacitet på 5,3 megawatt (MW) og en rotordiameter på 158 meter. Vestas' største tilbud på landjorden i øjeblikket er tre modeller, der kan leveres med en kapacitet på 4,2 MW hver.

Vestas lukkede med et fald på 1 pct. i 433,30 kr. mandag.

Møbelstofproducenten Gabriel Holding justerede efter børslukketid mandag forventningerne til hele regnskabsåret 2017/18, der slutter med udgangen af september. Justeringerne var dog af mindre karakter, og vil næppe få de store konsekvenser for aktiekursudviklingen.

Gabriel Holding lukkede uændret mandag i 594 kr.

Veloxis Pharmaceuticals har mistet finansdirektør Morten Marott, der ifølge en yderst kortfattet meddelelse træder tilbage med "øjeblikkelig virkning".

Biotekselskabet giver ingen yderligere forklaring. Aktien lukkede mandag i 1,026 kr. efter et kursfald på 0,4 pct.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk indkøber stikker kæp i Kåre Schultz' vækstplan

Danske Bank får igen hugget af kursmål: Barclays barberer 35 pct af

Han er formand for Ilse Jacobsen: Hvor blev meningsfuldheden af, Morten Albæk?

Overblik: Danske analytikere elsker Novo Nordisk-aktien

Danske pensionskasser om australsk samarbejdspartners rolle i skattefidus: Det er nyt for os

Kopenhagen Fur-boss skifter til Løgismose Meyers: Pelskæmpe henter ny topchef internt

Kunstanmeldelse: Der er malet med store armbevægelser på Aros

Har Skoemagerkroen Midtsjællands bedste smørrebrød?

Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto