Amerikanske aktier i nyt rekordridt fredag
Foto: JOE KLAMAR/Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier oplevede en blandet udvikling fredag, da Dow Jones sluttede i rekord, selv om it-aktierne ikke kunne holde dampen oppe, og det brede marked faldt.

S&P 500-indeks mistede knap 0,1 pct., men lå ellers det meste af dagen i plus og til rekord. Derimod steg Dow Jones-indekset, som med blot 30 aktier i sig vandt 0,3 pct. til rekord for anden dag i træk. Teknologitunge Nasdaq faldt med 0,5 pct.

Henover hele ugen steg S&P 500 med 0,8 pct., mens Dow Jones vandt hele 2,2 pct.

Lettelse i handelskrigen 

Fremgangen i denne uge blev udløst af, at USA's og Kinas optrapning af handelskrigen ikke blev så slem som frygtet. Det gav plads til, at investorerne kunne fokusere på den stærke amerikanske økonomi og markedets fundamentale tilstand.


- Markedet er ganske vist i rekord, men det er de rigtige ting, vi ser, vurderer Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg i Danske Bank.

Han peger på, at markedstilstanden hen over sommeren var unormal, da man havde store udsving i nye markeder. Det fyldte meget og førte til en jagt på sikkerhed.


- Amerikanerne har tonsvis af kontanter på sidelinjen, som kommer i spil nu. Det er også et sundhedstegn, at vi har set, at rentekurven stejler. Der er kommet mere fornuft ind i markedet.

Nye markeder står for tur 

Hos Danske Bank ser man dog ikke de amerikanske aktier som førstevalg i den kommende periode.

- Man kan sige, at USA var foran ved halvlegen. Vores pointe er, at næste halvleg måske mere står i Europas og de nye markeders tegn. I USA får historien om nye markeder og Kina dog mest taletid. Vi tror på, at cykliske aktier, industri, nye markeder og Kina vil klare sig bedst, og så vil Europa komme med på bagsmækken.

Trods rekordniveauer til de amerikanske aktier, så er man hos Danske Bank ikke bange for, at markederne er overvurderede, eller for at der skulle komme en korrektion.

- Jeg kan ikke se det lige nu. Jeg tror mere, at tilbagefald bliver udnyttet til at samle aktier op, vurder Lars Skovgaard Andersen.

it trak ned 

I S&P 500-indekset endte 6 af 11 sektorer med plusser. I toppen fandt man den lille telekomsektor, som vandt 1,0 pct. De tre selskaber, sektoren er ikke større end det, er den senere tid gavnet af, at de på mandag flyttes over i en ny sektor for kommunikationsservice sammen med flere af de store sociale medier.

Der var også plusser til forsyning, energi og industri med henholdsvis 0,4 pct., 0,7 pct. og 0,3 pct. Den udvikling forklarede også, hvorfor Dow Jones klarede sig bedre end S&P 500, da Boeing, 3M og Chevron var blandt trækhestene med plusser på 0,5 til 1,3 pct. Ligesom Dow Jones kun har en lille vægt af it.

It-sektoren, som til og med fredag fyldte en fjerdedel af S&P 500, faldt nemlig med 0,4 pct. Apple, Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, var synderne, da de mistede henholdsvis 1,1 pct., 1,9 pct. og 1,8 pct.

Luft under vingerne 

Twitter var også i modvind med et minus på 4,5 pct., da det kom frem i mediet TechCrunch, at selskabet ved en fejl har sendt brugernes direkte meddelelser til udviklere uden brugernes accept. Aktien faldt næstmest i S&P 500.

Bedst gik det for IPG Phototonics med et plus på 4,2 pct., men de to luftfartsselskaber Amarican Airlines og Delta Airlines var også med i toppen med plusser på henholdsvis 4,1 pct. og 2,6 pct. Luftfarten var løftet af nyheden om, at American Airlines også vil hæve bagagepriserne, ligesom konkurrenterne har gjort det.

Under Armour fortsatte også fremgangen fra torsdag, da selskabet annoncerede en spareplan, som betyder, at selskabet vil afskedige op mod 500 medarbejder. Aktien steg tredjemest med 3,0 pct.

I bunden lå derimod Copart, som gør sig inden for online bilauktioner, med et minus på 6,3 pct. Kursen var presset det meste af ugen på baggrund af selskabets skuffende regnskab for fjerde kvartal.

Micron Technology endte fjerdesidst med et minus på 2,9 pct. Torsdagens regnskab blev leveret med en skuffende prognose for indtjeningen og omsætningen i det igangværende kvartal.

/ritzau/FINANS 

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank får igen hugget af kursmål: Barclays barberer 35 pct af

Overblik: Danske analytikere elsker Novo Nordisk-aktien

Danske pensionskasser om australsk samarbejdspartners rolle i skattefidus: Det er nyt for os

Kopenhagen Fur-boss skifter til Løgismose Meyers: Pelskæmpe henter ny topchef internt

Kunstanmeldelse: Der er malet med store armbevægelser på Aros

Har Skoemagerkroen Midtsjællands bedste smørrebrød?

Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto

Nordnet: Sådan får de danske aktier comeback

Erhvervsstyrelsen gør klar til at lukke 11.000 selskaber i kamp mod hvidvask