Penge Af
Der er udsigt til små stigninger på det danske aktiemarked torsdag, som målt på C25-indekset lukkede i et fald onsdag på 0,5 pct. til 1115,26 godt hjulpet på vej af Danske Bank.

Det amerikanske S&P 500-indeks steg onsdag efter dansk lukketid, og de amerikanske futures danser torsdag omkring nulpunktet, mens de asiatiske aktiemarkeder er iklædt grønne farver.

  Den tyske DAX-future peger dog svagt nedad med et marginalt fald på 0,1 pct.

Onsdag tog Danske Bank stort set alle overskrifter herhjemme, men også rundt omkring i verden.

Banken præsenterede konklusionerne fra sin interne undersøgelse af hvidvasksksagen, og efterfølgende tog aktien tog et smæk og lukkede onsdag 3,4 pct. lavere i 169 kr.

Danske Bank kan nu begynde at lede efter en ny topchef, efter at Thomas F. Borgen meddelte sin afgang, og banken donerede samtidig 1,5 mia. til bekæmpelse af hvidvask og nedjusterede i den ombæring sine forventninger. Aktien er stadig præget af usikkerhed, fordi man endnu ikke kender omfanget af hvidvask gennem bankens estiske filial.

Oven i det hele har ABG Sundal Collier sænket sit kursmål for aktien til 220 kr. fra 225 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

LØFT TIL HØREAPPARATER

GN og konkurrenten William Demant har begge fået løftet kursmålene af det amerikanske finanshus Jefferies.

Hos GN er kursmålet løftet med 140 kr., så det nu lyder på 380 kr., viser data fra Bloomberg News. Finanshuset beholder sin anbefaling "køb".

GN-aktien lukkede onsdag 0,1 pct. højere i 315,70 kr.

Hos konkurrenten William Demant er Jefferies lidt mere beskeden. Her er kursmålet blevet hævet med 10 kr. fra 200 kr. til 210 kr. Høreapparatproducenten beholder den negative anbefaling "underperform".

William Demant-aktien endte modsat sin konkurrent i rødt - 0,7 pct. lavere i 252,40 kr. onsdag.

Den danske energikoncern Ørsted strøg onsdag til tops i det danske eliteindeks, efter at energiselskabet har solgt halvdelen af havvindmølleparken Hornsea 1. Køberen er Global Infrastructure Partners, som betaler 4,46 mia. pund - eller 37,5 mia. kr. - for ejerandelen. Sydbank har kaldt det en rigtig god pris, og det giver et provenu på 3,5-4,5 mia. kr., hvilket var mere, end banken havde ventet.

Aktien lukkede onsdag 1,8 pct. højere i 415,40 kr.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Netflix går efter de fineste filmstatuetter med glubende appetit og dybe lommer

Løkke: Saudi-Arabien har ikke givet hele sandheden

Fed-chef ser tre renteforhøjelser forude

Frantz Longhi bryder tavsheden efter salg af designklenodie: "Værdien af Kähler er mere end 100-doblet"

Rejseguide: Reykjavik er kompakt, cool og kosmopolitisk

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Kan en ansigtscreme til 4000 kroner være pengene værd?

USA: Blandede bolsjer på ugens sidste handelsdag - Pampers-ejer skyder til vejrs efter stærkt regnskab, Ebay slår bak