Valuta: Dollar i defensiven mens nye markeder ånder lettet op
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den amerikanske dollar er fortsat i defensiven på de internationale valutamarkeder fredag morgen.

Torsdagens svagere end forventede amerikanske inflationsdata belaster stadig den amerikanske valuta, der allerede var svækket på grund af tegn på reducerede handelsspændinger mellem USA og Kina inden torsdagens forbrugerprisdata.

Og mens dollar ikke længere er det foretrukne valuta-investeringsobjekt, styrkes den fælleseuropæiske valuta, efter at Den Europæiske Centralbanks topchef, Mario Draghi, torsdag indikerede, at inflationen ikke længere giver anledning til samme bekymring som tidligere.

"Dollaren er hovedsageligt svækket på grund af de bløde amerikanske forbrugerpristal. Euro-rekylet vejer også på dollar, men Draghis synspunkter kan ikke beskrives som specielt stramme over det hele. Der ser ud til at have været en smule rygradsreaktion på hans kommentarer om inflationen," vurderer valutachef Masafumi Yamamoto fra Mizuho Securities i Tokyo over for Reuters.

ECB holdt som ventet pengepolitikken uændret torsdag og vil fortsat afslutte obligationsopkøbene i år samt hæve renten i efteråret næste år.

Reduceret handelsfrygt og tyrkisk renteforhøjelse

Den reducerede frygt for eskalering af handelsstridighederne mellem USA og Kina har givet valutaer i de nye økonomier lidt pusterum.

Samtidig har en overraskende stor renteforhøjelse fra Tyrkiets centralbank - på trods af opfordringer fra præsident Erdogan til det modsatte - givet anledning til et lettelsens suk i valutaer som sydafrikanske rand og mexicanske peso.

De to landes valutaer har været plaget af uro af frygt for at den tyrkiske krise skulle have afsmittende virkning på deres respektive økonomier og forårsage en klassisk valutakrise med flugt fra nye valutaer til dollar, yen og schweizerfranc.

Euro står fredag morgen i 1,1695 dollar mod 1,1675 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 111,90 yen mod 111,85 yen torsdag eftermiddag.

Dermed går der 130,85 yen på en euro fredag morgen mod 130,60 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Eksperter binder buket af nordiske aktier til et nervøst aktieår: Ingen danske med

Ambu sluttede helt i top i rødt C25 i dag

Robert Uggla og Søren Skou fra Mærsk tilbage helt tæt på toppen i magtbarometer for shippingbranchen

Efter to årtiers skattereformer: Så meget slipper du billigere i skat i dag

Eksperter binder buket af nordiske aktier til et nervøst aktieår: Ingen danske med

Ikke set før - men får stor betydning: Staten vil hæve 48 mia kr i Nationalbanken næste år

Theresa May vil kæmpe videre for garantier efter afvisninger fra EU

Aktiechef: Tydelig nervøsitet lige nu - tegn på stabilisering næste år

BMW 3-serie: Svingmesteren er tilbage i fin form