Valuta: Sterling og euro holder skansen - næsten
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er relativ stilhed på valutamarkedet tirsdag morgen, hvor euro og pund holder stillingen over for dollar, efter at EU's chefforhandler har tændt et håb om at lande en aftale for Storbritanniens farvel til Den Europæiske Union i løbet af de kommende uger.

EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, vurderede mandag, at en tilbagetrækningsaftale er "mulig" inden for seks til otte uger. Det har sendt pund sterling tilbage over 1,30 dollar og samtidig støttet op omkring euro på den ellers noget brogede baggrund af handelsstridighederne mellem især USA og Kina.

Pund har været under pres i de seneste uger grundet bekymringer for, at Storbritannien ville forlade EU uden nogen formel handelsaftale.

"Hvis forhandlingerne om brexit går godt, kommer der naturligvis medvind til pund. Og hvis Storbritannien opnår brexit uden problemer, er fordelene for EU også store," påpeger senior valutastrateg Yukio Ishizuki fra Daiwa Securities over for Reuters.

Michel Barnier betegnede det på et forum i Slovenien som "realistisk" at forvente en brexit-aftale.

Markedsdeltagerne kan nu se frem til de pengepolitiske møder i Bank of England og Den Europæiske Centralbank, ECB, der for begges vedkommende løber at stablen torsdag.

Begge centralbanker ventes at fastholde deres respektive pengepolitiske rammer uændrede.

Pund sterling koster tirsdag morgen 1,3030 dollar mod 1,3020 dollar mandag eftermiddag.

Euro koster tirsdag morgen 1,1585 dollar mod 1,1605 dollar mandag eftermiddag, og dollar koster 111,40 yen mod 111,15 yen mandag eftermiddag.

Dermed går der 129,05 yen på en euro tirsdag morgen mod 129,00 yen mandag eftermiddag, og der går 0,8890 pund på en euro tirsdag morgen mod 0,8915 pund mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

USA parat til at sortliste flere kinesiske tech-virksomheder

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen