London trak op på nervøst europæisk marked
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Penge Af
Der var forsigtig fremgang på det toneangivende europæiske aktieindeks Stoxx 600 mandag, hvor handelskrigens bekymringer dog ikke havde sluppet investorerne.

Tyskland trak ned i det fælleseuropæiske indeks, da Frankfurts DAX-indeks faldt 0,2 pct., mens Londons FTSE 100 trak op med et plus på 1,0 pct. på grund af en svækkelse af pundet, der gør både britiske eksportvarer og aktier billigere.

- Aktiemarkederne i Europa er blandede, da handlerne fortsat er agtpågivende for de globale handelsrelationer, siger analytiker David Madden fra CMC Markets til AFP med henvisning til præsident Donald Trumps trusler sidste uge.

På sektorbasis var bilaktierne - som ofte er i handelskrigens sigtekorn - da også blandt de dårligste af de 19 grupperinger i Stoxx 600. De faldt 1,0 pct. set over en kam med Volkswagen som en af de største tabere.

Nederst i Stoxx 600 endte britiske Dechra Pharmaceuticals, der udvikler og markedsfører dyrefoder, med et fald på hele 20,1 pct. og indtog sidstepladsen. Selskabet afslørede, at det nu går i gang med en plan, der skal afbøde for en hård skilsmisse mellem Storbritannien og EU til marts, og aflagde samtidig et skuffende helårsregnskab.

Topplaceringen i Stoxx 600 gik til hollandske SBM Offshore, der steg knap 11 pct. Selskabet har indgået et forlig med de brasilianske myndigheder, som koster 48 mio. dollar men fjerner risikoen for yderligere regninger i fremtiden.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture