Aktier: Tobaksaktie ryger til tops i rødt marked
Foto: Scanpix
Penge Af
Der er små fald på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor C25-indekset åbner med et fald på 0,3 pct. i 1172,3, hvilket matcher den negative stemning, som præger de europæiske børser.

Blandt de danske selskaber vil der torsdag være fokus på Scandinavian Tobacco Group, der er kommet med regnskab for andet kvartal. Et regnskab, der var nogenlunde, som markedet forventede, skriver Alm. Brand Markets.

Regnskabet viser, at alle tal er højere, hvis man ser på samme periode sidste år, og STG leverede blandt andet en omsætning på 1780 mio. kr. mod 1673 mio. kr. året før.

Selskabet fastholder forventningerne til 2018 om en flad til svagt positiv organisk omsætningsvækst og en organisk vækst i det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på mindst 3 pct. Torsdag åbner STG-aktien 2,7 pct. højere i 103,70 kr.

På den anden side af Atlanten vækker Danske Bank opsigt med sin hvidvasksag, som de amerikanske myndigheder følger meget tæt, skriver Berlingske Business. Danske Bank-aktien åbner torsdag med et marginalt fald på 0,6 pct. i 191 kr.

Hos Pandora kan investorerne torsdag få nye signaler om, hvordan der ser ud på det amerikanske smykkemarked. Signet Jewelers, der forhandler Pandora-smykker i USA, kommer med regnskab torsdag eftermiddag.

Branchekollegaen Tiffany & Co. viste gode takter i sit regnskab onsdag, men meldte om lidt lavere udsigter for tredje kvartal. Torsdag åbner Pandora-aktien 0,5 pct. lavere i 380,80 kr.

Også hos Vestas er der konkurrencenyt, da den lidt mindre kinesiske konkurrent Sinovel aflægger sit regnskab torsdag. Vestas-aktien åbner torsdag 1,0 pct. lavere i 445,20 kr.

Parken kom med sit halvårsregnskab onsdag, hvilket ikke udløste den store reaktion hos investorerne. Torsdag aften skal FCK spille fodboldkamp mod Atalanta om at komme i Europa League, og der vil derfor være meget på spil for Parken alt efter udfaldet af kampen. Aktien åbner torsdag i et fald på 0,2 pct. i 84,60 kr.

Rivalerne fra Brøndby IF leverede torsdag morgen sit regnskab for andet kvartal. Fodboldklubben fastholder forventningerne til 2018 om et overskud før skat i niveauet 12 til 22 mio. kr.

Klubben skriver i sit regnskab, at den ikke realiserer yderligere væsentlige transferindtægter i resten af 2018, ud over salgene af Frederik Rønnow og Christian Nørgaard tidligere i år.

Aktien åbner torsdag med en stigning på 2,0 pct. og handles i 1,26 kr.

En række svære markeder har modarbejdet flytteselskabet Santa Fe Group i andet kvartal, og det har kastet faldende resultater af sig.

Omsætningen er for andet kvartal bakket til 60,6 mio. euro fra 71 mio. euro i samme kvartal sidste år. Det har medvirket til et fald i driftsresultatet (EBITDA), som for andet kvartal viste et minus på 3,8 mio. euro mod et plus på 2,2 mio. euro i samme kvartal året før. Aktien er endnu ikke handlet torsdag morgen. Aktien ligger uændret torsdag morgen.

TKD Development har nedjusteret forventningerne til 2018/2019 med 80 mio. kr., så det nu venter et overskud før skat på 0-10 mio. kr. Aktien falder 9,1 pct. til 6,30 kr.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture