Aktier: Nordstrom steg, mens Tesla kørte nedad i positivt USA-marked
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
Markeder Af
Investorerne belønnede fredag detailkæden Nordstrom for torsdagens opjustering i regnskabet for andet kvartal, der landede efter børstid. Landbrugsmaskinproducenten Deere fik belønning for sit fredags-regnskab, mens Tesla kørte ned efter Musk-interview.

De tre tunge amerikanske indeks lukkede alle højere. Det brede S&P 500-indeks steg 0,3 pct. til i 2850,02, og Nasdaq-indekset steg 0,1 pct. til 7816,33, mens Dow Jones-indekset steg 0,4 pct. til indeks 25.669,25. På ugebasis har bevægelserne dog været små - under 1 pct.

Forlydender i Wall Street Journal, om at amerikanske og kinesiske forhandlere er ved at lægge planer for samtaler og forhandlinger, der skal bringe handelskrigen mellem de to lande til ophør, gav en god positiv tone på markederne. Ifølge avisen skal samtalerne mellem de to lande kulminere i november med et møde mellem den amerikanske præsident Donald Trump og den kinesiske præsident Xi Jingping.

- Fredspiberne mellem Kina og USA blev tændt, og der kom lidt røg op. Det har været nok til at stabilisere markedet her og nu, konstaterer seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen over for Ritzau Finans.

Den ro er så blevet forstærket af en god regnskabssæson med et højt investeringsniveau.

- En af de ting markedet var nervøse for, var om handelskrigen mellem USA og Kina havde sat sig i virksomhedernes investeringslyst. Det har ikke været tilfældet, fastslår seniorstrategen, og oplyser at investeringsniveauet procentuelt ikke har været større hos de amerikanske selskaber siden 2011.

Et præsidentielt tweet i weekenden kan dog ændre dette, medgiver han.

Det var småt med regnskaber fredag.

DEERE SKUFFEDE, MEN AKTIEN STEG

Deere, der producerer landbrugsmaskiner, leverede dog som det største selskab og steg 2,4 pct. til 140,60 dollar af den grund, selv om det viste et lavere overskud end ventet.

Omsætningen voksede ellers 32 pct. til 10,31 mia. dollar, hvoraf 9,29 mia. dollar stammede fra udstyrssalget. Det var dermed også lidt bedre end ventet i markedet, hvor analytikerne havde spået 9,20 mia. dollar i omsætning af grønne John Deere-traktorer og lignende.

Indtjeningen skuffede, idet Deere kun hev 2,59 dollar per aktie hjem i ordinært overskud. Her havde markedet ventet 2,74 dollar.

TESLA FORTSATTE NED

Tesla fortsatte fredag i fokus. Aktien faldt 8,9 pct. til 305,50 dollar. Fredag påvirket negativt af et interview i New York Times med stifteren Elon Musk. Der blandt andet fortalte om et højt arbejdstempo og konstant tilstand af udmatning, hvilket påvirkede ham negativt og bekymrede bestyrelsen.

Elbilproducentens bestyrelse har nedsat en komité, der skal se nærmere på det købstilbud, som stifter og topchef Elon Musk i sidste uge offentliggjorde med henblik på at afnotere selskabet. Elon Musk bebudede i et tweet 8. august en pris på 420 dollar per aktie, men investorerne på aktiemarkedet lader ikke helt til at tro på, at tilbuddet bliver gennemført.

NORDSTROM STRØG TIL VEJRS

Anderledes begejstring var der for regnskabet fra detailkæden Nordstrom, der leverede tal torsdag efter børstid og derfor måtte vente til fredag med at få markedets dom for tal og den medfølgende opjustering.

I andet kvartal nåede Nordstrom en indtjening per aktie på 95 cent, hvilket var noget over analytikernes forventninger på 84 cent ifølge et estimat fra Bloomberg News. Også salget var bedre en ventet, og for hele året venter Nordstrom nu en indtjening på 3,5-3,65 dollar per aktier mod tidligere 3,35-3,55 dollar.

Nordstorm-aktien steg 13,3 pct. til 59,22 dollar.

Andre detailhandelsaktier som Macy's og JC Penney har modsat haft en hård uge efter at have leveret dårlige tal.

Torsdag var der efter børstid flere andre regnskaber, der blev bedømt fredag.

Blandt andet var der tal fra grafikkortproducenterne Nvidia og Applied Materials. Markedets dom faldt ens ud for så vidt angik retningen. Nvidia faldt 4,9 pct. og Applied Materials faldt 7,7 pct. Begge regnskaber skuffede, og Applied Materials fik desuden en mindre byge af analytikernedjusteringer.

Blandt de mindre amerikansk noterede selskaber, der leverede tal var tørlastrederiet Golden Ocean Group, der har primær notering i Oslo.

Rederiet leverede bedre end ventet på nettooverskuddet, der blev på 9 mio. dollar mod ventet ifølge Bloomberg 3,41 mio. dollar. Aktien steg i USA med 3,3 pct. til 9,01 dollar. På Oslobørsen var stigningen knap 5 pct.

/ritzau/FINANS






Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ægtepar rider på bølgen i Cold Hawaii: Guesthouse, rejsebureau, pizzabar og surfbutikker

Mette Frederiksen klasker til Margrethe Vestager: "Skal vi ikke være enige om, at den formulering ikke kommer med igen?"

S-formand: "Mulle. Tulle. Lad nu være med at spise den skovsnegl"

"At skyde et lag administratorer ind vil ikke give indtjening - og vi mister hånden på kogepladen"

Nu falder flexleasing af Volvo XC90 i pris

Opfrisket Mazda 6 stationcar har langturstalenter

The Guardian: Danske Banks hvidvask er muligvis historiens største

Islandsk serum får kunderne til at betale 930 kr. for en lillebitte flaske

"Mange af os ejerledere er ikke helt raske"